Pædofile gifter sig til thaibørn
Skrevet af Webmaster d. 20/06-2007 klokken 10:38:54
Mænd med pædofile tendenser udnytter thaiprostitueredes børn, skriver 24timer.

En række danske mænd har giftet sig med thailandske prostituerede, som har brug for et ægteskab for at kunne opholde sig lovligt i landet. Og i flere tilfælde har mændene begået seksuelle overgreb imod kvindernes børn.

I fire tilfælde har Vesterbro Socialcenter i København politianmeldt danske mænd for forulempelse af deres thaiprostituerede koners barn.

Kvinder og børn udsættes for vold
Og en ny undersøgelse fra Københavns Kommune konkluderer, at nogle af de danskere, der gifter sig med de thailandske prostituerede, ofte har pædofile, racistiske eller sexistiske tendenser:

»I de fleste af disse ægteskaber forekommer der tidligt problemer både med vold og overgreb på kvinderne såvel som på deres børn. I de fleste tilfælde bliver overgrebene ifølge statusrapporten ikke anmeldt, idet kvinderne er bange for at miste deres opholdstilladelse,« hedder det i undersøgelsen.

Dansk politi retter nu i samarbejde med thailandsk politi søgelyset imod danske mænd gift med thailandske prostituerede.

Følg med i tråden her