Otte dræbt i Myanmar
Skrevet af John d. 26/09-2007 klokken 21:16:36
Fem munke og tre civile er ifølge radiostationen Democratic Voice of Burma blevet dræbt under demonstrationer i Yangon onsdag.

Fem munke og tre civile er ifølge radiostationen Democratic Voice of Burma blevet dræbt under demonstrationer i Yangon onsdag.

Redaktionschef Khin Maung Win siger til Ritzau, at de buddhistiske munkes forening har udsendt en erklæring, hvoraf det fremgår, at fem munke blev dræbt onsdag.

- Desuden har vi oplysninger fra vores folk i Myanmar om, at også tre civile blev dræbt under demonstrationen i Yangon, siger Win over telefonen fra Oslo, hvorfra stationen sender.

Ifølge Win var der onsdag demonstrationer imellem fem og seks byer i Myanmar, men radiostationen har fokuseret på situationen i Yangon, fordi det udviklede sig voldeligt der.

- Tidligt på dagen var der ikke så mange demonstranter, og flest munke, men da folk så, at urobetjente pegede med deres våben mod munkene, kom det til sammenstød mellem demonstranter og betjente. Og det fik endnu flere til at gå på gaden. Urobetjentene trak sig tilbage, så vi kan sige at demonstranterne vandt i dag, siger Win, hvis radiostation har løbende kontakte med ca. 50 mennesker i Myanmar, der opdaterer stationen om udviklingen.

Se nyheden fra BT