Viagra for en stemme ved valg i Thailand
Skrevet af Webmaster d. 30/11-2007 klokken 14:33:31
En kandidat til næste måneds valg i Thailand forsøger sig med alternative metoder for at tiltrække sig stemmer. Han lokker ældre mandlige vælgere med Viagra for en stemme.

"En politiker deler Viagra ud for at opnå stemmer og popularitet. Jeg synes det en rigtig dårlig måde at købe stemmer på," sagde kampagnelederen for et af øvrige de partier, der stiller op, til Bangkok Post.

Han gav to af de små blå piller til journalisterne som 'bevis' på beskyldningerne.

Det er ikke usædvanligt, at de thailandske politikere forsøger at købe stemmer. Vælgerne fra landområderne er som regel mere modtagelige over for kolde kontanter end ideologier. Denne gang er der dog kommet strammere regler, og såvel T-shirts som sodavand må ikke længere blive delt ud, skriver DPA.

Der er valg den 23. december.

Kilde: TV2