Legalisering af thailandske dokumenter.
Skrevet af Webmaster d. 05/12-2007 klokken 08:08:49

Ændring i proceduren i forbindelse med legalisering af thailandske dokumenter. Pr. 1. december 2007 ændres proceduren for legalisering af thailandske attester, der skal bruges i Danmark, f.eks. i forbindelse med indgåelse af ægteskab m.v.

Proceduren er herefter følgende:

1. Thailandske attester, og oversættelser af disse til engelsk *, skal først legaliseres i det thailandske udenrigsministeriums legaliseringsafdeling:

Ministry of Foreign Affairs
Department of Consular Affairs
Legalisation Division
123 Chaeng Wattana Road
Bangkok 10210

Tel: +66 (0) 2 503-3905 til -3907 og (0) 2 575-1056 til -1059

2. Herefter skal ambassaden legalisere den af Legaliseringsafdelingen påførte underskrift.

Vi forventer, at denne nye procedure vil gøre legaliseringsprocessen hurtigere, men også både enklere og billigere.

* Bemærk dog, at ambassaden forbeholder sig ret til at afvise at legalisere en oversættelse, som er behæftet med fejl, trods den allerede måtte være legaliseret i herværende udenrigsministerium.

Læs nærmere på Udenrigsministeriet's hjemmeside