Thaksin-parti danner ny regering
Skrevet af John d. 24/12-2007 klokken 13:49:48
Valget i Thailand gav den eksilerede premierminister Thaksins tilhængere sejr, og de vil danne regering.
Thaksin, som blev afsat, da militæret erklærede landet i undtagelsestilstand i 2006, har under valgkampen sagt, at han vil overveje at vende tilbage, hvis Folkemagtspartiet får regeringsmagten. Han har levet i England, siden han blev afsat, og er storaktionær i fodboldklubben Manchester City.
Folkemagtspartiet støtter utvetydigt og i åben trods over for militæret Thaksin, og mandag sagde partiets generalsekretær, at det vil stille sig i spidsen for en koalitionsregering. Folkemagtspartiet har vundet 232 ud af parlaments 480 pladser.
- Andre partier er enige i at danne en koalition, som vil give os mere end halvdelen af pladserne i parlamentet, siger Surapong Suebwonglee.
Partiet har lovet at bringe Thaksin tilbage til Thailand.
Ritzau
Jyllands posten