Thaksin bliver anholdt hvis han kommer til Thailand
Skrevet af Webmaster d. 27/12-2007 klokken 13:17:23
Thailands afsatte premierminister, Thaksin Shinawatra, vil blive anholdt, hvis han vender hjem fra eksil. Også selv om hans allierede i Folkemagtspartiet, PPP, muligvis kan danne regering efter weekendens valgsejr.
Thailands anklagemyndighed vil sigte Thaksin og flere af hans familiemedlemmer for korruption, der var udbredt under hans seks år lange styre. Thaksin blev afsat ved et ublodigt militærkup sidste år.
- Domstolen og politiet har udstedt en arrestordre mod ham, så han blive anholdt, når han vender hjem, siger en embedsmand.