PET med til at fange våbenhandler
Skrevet af Webmaster d. 07/03-2008 klokken 12:00:43
Anholdelsen torsdag i Thailand af russeren Viktor Bout, en af verdens mest berygtede våbenhandlere, skete efter en fire måneder lang efterretningsoperation, der blandt andre involverede Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Den 41-årige russer blev lokket fra Moskva til Thailands hovedstad, Bangkok, efter en række hemmelige møder i De Hollandske Antiller, Rumænien og Danmark, viser retspapirer, der torsdag blev offentliggjort i New York.

Bout blev anholdt på et luksushotel i Bangkok, da han var i færd med at lægge sidste hånd på en våbenhandel til mindst fem million dollar med, hvad han troede var repræsentanter for den colombianske oprørsbevægelse FARC. I stedet var der tale om to meddelere, der samarbejdede med det amerikanske narkotikapoliti DEA.

Kilde: Berlingske Tidende