Thailandsk mand udvist efter nyredonation
Skrevet af Webmaster d. 13/04-2008 klokken 21:26:27
En 29-årig thailænder Wichin Singsorn må trods lægernes anbefaling ikke blive tre måneder i Danmark til lægekontrol efter at have doneret en nye til sin søster her i landet.

Singsorns turistvisum er udløbet, og lægerne vil gerne beholde ham tre måneder mere, så han kan komme i jævnlig kontrol. Det har lægen fra Århus Universitetshospital Skejby skrevet til Udlændingeservice, men trods det vil servicen ikke forlænge visummet, skriver TV 2 Nyhederne.

»Vi har fjernet et organ fra en rask person, og derfor vil vi gerne kontrollere patienten i minimum tre måneder for at sikre os, at det også er en rask person, vi sender hjem«, siger overlæge Johan V. Povlsen.

I Thailand bor Wichin Singsorn i en landsby, der ligger 700 kilometer fra den nærmeste nyreklinik.

Kilde: Politiken
Se TV-indslag på: TV2 Nyhederne