Dansker død i Thailand
Skrevet af Webmaster d. 21/04-2008 klokken 15:20:51
For et par uger siden checkede Kenneth Schou Rodnes sammen med en thailandsk kvinde, der præsenterede sig som hans hustru, ind på Delight Village på Pathong Beach i Thailand. Torsdag blev den 37-årige dansker fundet død i sin seng. Kvinden var rejst hjem til sin familie i Udon Thani for at fejre nogle helligdage.
Politiet mener, at Kenneth Schou Rodnes døde af en overdosis. Klokken seks om morgenen talte han med sin thailandske kone og fortalte hende, at han ville tage nogle smertestillende piller og gå i seng, da han havde en meget alvorlig hovedpinge. Da hun kom til feriestedet klokken otte, var han død.
Kilde: Ekstra Bladet
Udvidet nyhedstekst

Liget blev sendt til Patong hospital for at blive undersøgt. Politiet vil ikke offentliggøre navnet på den thailandske kvinde, men bekræfter at parret er gift. Til hjemmesiden www.scandmedia.com siger den danske konsul, Kenneth Klarsson, at han ikke ved, hvor længe rodnes har været i Thailand, men mener, at han har boet i landet gennem længere tid. Danskerens familie her i landet er blevet orienteret om dødsfaldet.
Ifølge skandinaver i området kan dødsfaldet være mere mystisk, end politiet giver udtryk for. De fortæller, at der blev fundet blod i sengen, og at der ikke fandtes emballage fra smertestillende medicin i ferielejligheden. Disse oplysninger kan endnu ikke bekræftes af officielle myndigheder.
Vagthavende hos borgerservice i udenrigsministeriet vil bekræfte, at en dansker er fundet død, og 'vi er i kontakt med de lokale myndigheder og med de pårørende'.
Kilde: Ekstra Bladet