Thailands hær truer med kup
Skrevet af Webmaster d. 29/05-2008 klokken 15:06:17
Gør som vi vil have det, eller vi kupper jer fra magten. Det er beskeden fra den magtfulde thailandske hærledelse til den regering, som længe har været på kollisionskurs med den folkevalgte regering, som kom til magten efter valget i slutningen af december i fjor.

I den seneste tid har hæren og den politiske opposition i parlamentet optrappet en række verbale angreb på en minister, Jakrapob Penkair, fordi de mener, at han gør sig skyldig i majestætsfornærmelse.

Kritik af kongehuset og den 80-årige monark, Bhumipol Adulyadej, regnes for noget nær landsforræderi og straffes meget hårdt.

Hærens øverstkommanderende, general Boonsang Niempradit udtaler til journalister i Bangkok: »Ikke en eneste soldat ønsker at deltage i et kup for at styrte regeringen, men jeg kan ikke give nogen garanti for, at der ikke vil komme et kup«. Sidst Thailand oplevede et kup var i september 2006, da militæret satte den kontroversielle og stenrige regeringschef Thaksin Shinawatra fra magten.

Kilde: Politiken