Den thailandske Kronprins landede på Bornholm
Skrevet af Webmaster d. 11/06-2008 klokken 19:03:27
Thailands kronprins, Maha Vajiralongkorn Mahidol, har besøgt Bornholm. Eller i hvert fald Bornholms Lufthavn. Med Thailands kronprins ved roret, landede en stor Boeing 737 i dag i Bornholms Lufthavn. Prinsen er på 4-5 ugers rundtur til europæiske lufthavne.
Prinsen er meget glad for flyvemaskiner, og er en erfaren pilot. Han turnerer for øjeblikket rundt til forskellige europæiske lufthavne i sit Boeing 737-fly, og i jagten på lufthavne, som byder på spændende forhold er øjet faldet på Bornholm.
Thailands ambassadør i Danmark var draget til Bornholm for at møde kronprinsen, og når hun nu er på øen, ser hun på de forskellige seværdigheder sammen med repræsentanter for Thai Airways.
Kilde: TV2/Bornholm