Undtagelsestilstand i Bangkok
Skrevet af Webmaster d. 02/09-2008 klokken 06:16:06
Thailands premierminister, Samak Sundaravej, indførte tidligt tirsdag morgen undtagelsestilstand i hovedstaden Bangkok. Samtidig blev der sendt soldater på gaden, og hærchefen fik beføjelser til at opløse forsamlinger på flere end fem personer og bortvise folk fra bestemte lokaliteter.

Myndighederne har samtidig indført censur for at undgå rapporter, der, som det hedder, underminerer den offentlige sikkerhed. Premierministeren tog skridtet efter voldsomme sammenstød mellem forskellige grupper demonstranter i Bangkok i går. Mindst en mistede livet og 34 andre blev såret.

Kilde: DR Nyheder