Intet at frygte for danskere
Skrevet af Webmaster d. 02/09-2008 klokken 11:13:05
På trods af den tilspidsede situation i Thailand, bør danske turister i landet ikke bekymre sig om deres sikkerhed. Det mener Michael Sternberg, den danske ambassadør i Bangkok.

- Langt de fleste af de danske turister har intet bemærket. De uroligheder, der har været, er samlet om et lille areal nær regeringsbygningerne i det centrale Bangkok. Resten af byen - og landet - fungerer normalt, siger han.

Michael Sternberg understreger dog vigtigheden af, at man som turist holder øje med de lokale nyhedsmedier og følger rejseselskabets vejledning, så man ikke risikerer at færdes de forkerte steder.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende