Thailands premierminister presset af madprogram på tv
Skrevet af Webmaster d. 08/09-2008 klokken 13:23:58
Et madprogram kan koste den thailandske premierminister, Samak Sundaravej jobbet.

Den thailandske forfatningsdomstol skal i morgen afgøre, om der var tale om interessekonflikt, da Samak Sundarevej tidligere på året var vært på et madprogram på tv, selv om han også da var siddende premierminister. Ifølge den thailandske forfatning er det forbudt for ministre at arbejde for private, profitorienterede firmaer.

Premierministeren nægter, at han modtog betaling for at deltage i tv-programmerne, som han var vært på i to måneder, efter at han var blevet valgt.
- Jeg var hyret til jobbet, men var ikke deres ansatte, sagde Samak Sundaravej til retten.

Hvis han bliver fundet skyldig, vil Samak Sundaravej blive tvunget til at træde tilbage som premierminister.

Kilde: DR Nyheder