Samak trækker sig fra afstemning
Skrevet af Webmaster d. 12/09-2008 klokken 17:03:05
Thailands afsatte premierminister, Samak Sundaravej, har trukket sig fra næste uges parlamentariske afstemning om, hvem der skal være ny regeringsleder i landet. Det siger en af Samaks nære medarbejdere.

»Han gjorde sit bedste for at beskytte demokratiet. Fra nu af er det op til partiet at beslutte, hvad der skal ske«, siger Thirapol Noprampa, en tidligere embedsmand i premierministerens kontor.

Samak blev afsat af forfatningsdomstolen for tre dage siden på grund af et bijob som kok i et tv-show. En genindsættelse ville med sikkerhed skabe ny uro.

Læs nærmere på: Politiken