Undersøgelse imod Thailands regeringschef
Skrevet af Webmaster d. 29/09-2008 klokken 18:25:37
Valgkommissionen i Thailand har indledt en undersøgelse imod den nyvalgte premierminister Somchai Wongsawat, der mistænkes for at have handlet imod landets forfatning. Det sker mindre end en måned efter, at Somchais forgænger blev afsat på grund af en tilsvarende anklage.

Somchai erklærede her til morgen, at han ikke har gjort noget galt.

Valgkommissionen har meddelt, at den nu vil undersøge oplysninger om, at Somchai er eller har været aktionær i selskabet CS Loxinfo PSL, en internetudbyder, der er kontraktpartner med det statslige teleselskab CAT Telecom.

Forfatningen forbyder medlemmer af parlamentet at have aktier i selskaber, der handler med statslige selskaber.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende og Politiken