65 såret under demonstration i Bangkok
Skrevet af Webmaster d. 07/10-2008 klokken 05:49:42
65 mennesker blev kvæstet i dag, da politi affyrede tåregas mod en regeringsfjendtlig demonstration i Thailands hovedstad, Bangkok, oplyser hospitalskilder. Mindst syv af de såredes tilstand betegnes som kritisk.
Omkring 1000 politifolk blev sat ind mod demonstranter, der havde samlet sig uden for parlamentet i den thailandske hovedstad. Det var lykkedes demonstranterne at afbryde strømforsyningerne til parlamentet.
De regeringsfjendtlige demonstranter fra Folkets Alliance for Demokrati (PAD) marcherede mod parlamentet sent i går i protest mod planer om at ændre landets forfatning. Demonstranterne siger, at planerne om en forfatningsændring har til hensigt at hjælpe den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra.
Kilde: Berlingske Tidende