Cambodja og Thailand forhandler
Skrevet af Webmaster d. 16/10-2008 klokken 16:05:50
Militærkommandanter fra Thailand og Cambodja forberedte sig i dag på forhandlinger om deres omstridte grænse. Det sker, efter at de alvorligste kampe i årevis har kostet to cambodjanske soldater livet, mens adskillige thailandske soldater blev såret.

Hundreder af civile cambodjanere flygtede i går fra grænseområdet efter voldsomme kampe, der stod på i 40 minutter, og hvor der både blev brugt raketter og skydevåben. Men begge parter lægger op til at løse striden om grænsen ved forhandlingsbordet.

Thailand og Cambodja blev senere i dag enige om at gennemføre fælles militærpatruljer langs de omstridte dele af deres fælles grænse. Efter adskillige timers forhandlinger med sin cambodjanske kollega sagde Thailands regionale kommandant Wiboonsak Neeparn, at begge parter vil beholde deres soldater og artilleri nær ved det 900 år gamle Preah Vihear tempel.

Læs nærmere på:
- Cambodja og Thailand forhandler om grænse (Berlingske Tidende)
- Cambodja og Thailand enes om patruljering (Berlingske Tidende)