Kronprinsparret ankommet til Thailand
Skrevet af Webmaster d. 24/11-2008 klokken 11:34:17
I dag indleder tronfølgerparret, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, et femdages charmefremstød i Thailand. Med er også udenrigsminister Per Stig Møller. I halen på dette officielle Danmark følger en stor og tung erhvervsdelegation med 30 danske virksomheder. Blandt dem er Danfoss, Grundfos, Novo, Arla Foods, Bang & Olufsen samt en række små og mellemstore virksomheder inden for miljø- og teknologiområdet.
Danmarks samhandel med Thailand daterer sig flere århundreder tilbage, mens de officielle diplomatiske, politiske forbindelser mellem Danmark og Thailand i år kan fejre 150 års jubilæum. Fra dansk side var det kong Frederik VII, der den 21. maj 1858 formaliserede samarbejdet i »Treaty of Friendship, Commerce and Navigation«.
Begge fik en kongelig modtagelse med en stor eskorte af politibiler og motorcykler omkring sig. Flere gader var spærret af i det ellers så hektiske Bangkok , så bilerne kunne glide igennem byen. Sikkerhedsfolkene havde dog haft så travlt, at de glemte bagagen, så den kom senere.
Læs nærmere på:
- Thailand – den glemte tiger (Business.dk)
- Frederik og Mary genforenet i Bangkok (BT)
- Frederik og Mary i uroligt Bangkok (Jyllands-Posten)
- Frederik og Mary i uroligt Bangkok (Berlingske Tidende)