Thailands premierminister bliver på sin post
Skrevet af Webmaster d. 26/11-2008 klokken 19:37:36
Thailands premierminister Somchai Wongsarat har ikke tænkt sig at træde tilbage. Det sagde han ifølge AP i en tv-transmiteret tale for lidt siden. Tidligere i dag opfordrede den thailandske hærs øverstkommanderende, general Paochinda premierministeren til at udskrive valg.
Samtidig bad han protesterende regeringsmodstandere om at forlade lufthavnen og stoppe de protester, som har påvirket tusinder af rejsende, har været skyld i adskillige aflyste fly og vendt verdens opmærksomhed mod Thailand.
Premierminister Somchai Wongsarat understreger i sin tv-tale, at hans regering er legitim, og at han vil fortsætte med at arbejde for Thailands ve og vel.
Læs nærmere på: Politiken