Begge Bangkoks lufthavne lukket
Skrevet af Webmaster d. 27/11-2008 klokken 09:07:00
Bangkoks nye store, internationale lufthavn, Suvarnabhumi, som blev taget i brug for blot to år siden, har været besat af den regeringsfjendtlige bevægelse PAD siden tirsdag. Torsdag morgen overtog PAD ligeledes den anden store lufthavn i Bangkok, nemlig den tidligere internationale lufthavn Don Muang. Og dermed er al privat flytrafik ud af Bangkok stoppet.

Det sker på et tidspunkt, hvor Thailand går ind i turismens højsæson. Alene Thai Air har 140 daglige flyvninger på Suvarnabhumi-lufthavnen med samlet 30.000 passagere. I takt med at konflikten forlænges ophobes der tusinder af turister ikke bare i Bangkok, men også store grupper af turister fra alle egne af verden, som venter på at komme til Bangkok.

Foreløbig er det dog kun de to lufthavnene i Bangkok, der er lukket ned, mens lufthavnen i den populære badeby Phuket endnu i hvert fald er upåvirket af den politiske fastlåshed i Thailand.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende