Lufthavne i Bangkok lukket til mandag
Skrevet af Webmaster d. 29/11-2008 klokken 15:12:50
Thailands vigtigste internationale lufthavn vil officielt forblive lukket i endnu to dage, meddelte lufthavnsmyndighederne i dag, mens demonstranter fortsat holdt den besat. Suvarnabhumi lufthavn i Bangkok blev besat tirsdag, mens indenrigslufthavnen Don Mueang blev lukket torsdag, hvorved titusinder af rejsende er strandet.

Trods indførelse af nødretstilstand begge steder har politiet ikke grebet ind.

Regeringsfjendtlige demonstranter tvang i dag politifolk til at forlade deres køretøjer under konfrontationer i lufthavnene, hvor der er stigende bekymring for, at en periode med store demonstrationer vil ende med blodsudgydelser.

Læs nærmere på: Berlingske Tidende og Politiken