Fra Thy til Thailand
Skrevet af Webmaster d. 26/12-2008 klokken 11:37:29
I det nordøstlige Thailand ligger en landsby med to slags familier. Dem der har en datter gift i Thy og dem der ikke har. De første bor i store fine parcelhuse, de andre bor i små træskure.

Sommai er byens dronning. Til daglig er hun fabriksarbejder i Nordjylland, men nu er hun tilbage i Thailand, hvor de unge piger flokkes om hende. De håber, at hun kan hjælpe dem til Danmark gennem ægteskab med en thybo. Men drømmen om velstand og et liv i Vesten har sin pris og kvinderne må træffe svære valg, hvis de vil forfølge deres drømme. For den nygifte pige, Kae, betyder et liv i Thy at hun må efterlade sit barn. For Saeng går vejen til "paradis" over sex-barerne i Pattaya.

’Fra Thy til Thailand’ er en opfølger til årets mest sete dokumentar, den flere gange prisbelønnede ’Fra Thailand til Thy’. Filmen fortæller den anden side af historien om de thailandske kvinder som kom til Thy og giftede sig med danske mænd i håbet om at finde lykken. Den første film gav et unikt indblik i kærlighedens vilkår mellem danske mænd og thailandske kvinder i Thy. ’Fra Thy til Thailand’ handler om det sted, kvinderne kommer fra og de svære valg de må tage for at hjælpe deres familier. Ægteskabs-migration og sexturisme udgør her en intim scene for en fortælling om globalisering i øjenhøjde.

Fra Thy til Thailand sendes på DR1 den 28. december 2008 klokken 20:00 (dansk tid).

Følg evt. igangværende TRÅD