gammelnok skrev:
Søndag, morgen vitaminerne er indtaget og bøvsevindene er så småt ved at aftage. Tiger - det lille
vidunderlige væsen af en kat, har for længst indtaget sin hævdvundne plads et sted under hagen, lige
der omkring hvor topmaven slutter.
Det besværliggør ganske vist indtagelsen af de daglige nyheder, efterhånden er armene ikke alt for lange.
Tilsyneladende gør det ikke det store indtryk på Tiger, han knurrer lystigt videre.
Jeg har nu været hjemme i lille Danmark i 3 uger. 3 lange uger, ikke en dag går uden at jeg længes tilbage
til familien i Thailand. Jeg savner min lille pragtfulde kone, uha hvor jeg savner hende, men jeg savner
også svigerfamilien.
Når jeg tænker tilbage og søger svar på spørgsmålet i dette link, må der en lille historie til.
Gennem mange år har jeg rejst flere gange årligt, såvel på de traditionelle mål som Kanarieøerne, Grækenland,
Spanien, Frankrig, Tyrkiet etc., men også oversøiske rejsemål i Syd- og Nordamerika, Afrika, Asien m.v.
Stort set hver gang jeg er vendt hjem har konklusionen været entydig: lækker tur - godt vejr, god mad
spændende kultur etc.
Men - jeg har aldrig været på et rejsemål 2 gange, ja lige indtil jeg kom til Thailand første gang, hvilket nu er
10 år siden.
Sidenhen er det blevet til rigtig mange rejser til netop Thailand, ofte 2-3 gange årligt af 2-3-4 ugers varighed.
Hvad var det så der fængede, hvorfor komme igen og igen? Der gik immerhen en del år før jeg mødte mit
livs lys. Egentlig har jeg aldrig tænkt tanken, derfor heller ikke følt forundringens skygger.
Helt fra første færd var det nok tilgængeligheden, den lette adgang, stort udvalg af tilbud og så endelig den
respons men fik fra andre rejsende. Dertil skal siges at jeg som oftest frekventerer familier med børn, subsidiært
singler der alene rejser for oplevelser, kultur m.v. Aldrig har jeg hørt negative beretninger fra disse mennesker.
Da jeg så selv kom til dette forjættede land var det først og fremmest vejret der tiltalte. Langsomt fandt man så ud af at
maden er aldeles fremragende og yderst velsmagende ( i Guder hvor jeg mangler min daglige Som Tam bala)
Efter bare et ganske kort ophold kom jeg så i kontakt med de indfødte. Uanset om man sad på stranden,
på en lille * street eat * i en bar - overalt kom der hurtigt en eller flere for at snakke. Og nej, glem det - jeg taler ikke
om de piger der skulle have betaling for modydelser. Det var ganske normale mennesker uden skjulte dagsordener.
Overalt mødte jeg en naturlig nysgerrighed der gjorde det ganske nemt at gebærde sig.
Som noget naturligt begyndte jeg at interessere mig dybere for Thailand, kulturen, religionen, almene samfundsforhold og
ja - naturligvis fik også jeg øje på de vanvittig smukke og underskønne kvinder. Mangen en dag er gået hvor man skjult bag de
mørke solbriller har betragtet de vidunderlige væsener.
Min kone kommer fra en lille landsby i det nordlige Thailand, ikke langt fra storbyen Chiang Mai.
Skæbnen, eller måske Budda hvem ved, ville at vi skulle mødes i Udan Thani, hvor vi begge var på besøg, dog hos forskellige
familier.
Vi er nu gift efter alle kunstens regler. Også undertegnede har været den ene part i et meget stort, spændende og meget
anderledes munke bryllup, der strak sig over flere dage og med 300 deltagere. Mangen en gang sidder vi og ser billeder fra
brylluppet og tænker tilbage.
I dag arbejder jeg intenst på at afvikle her i Dk. Jeg er ikke i tvivl - vort fremtidige liv vil være i Thailand og det sammen med den familie
der har taget imod med megen varme og åbne arme.
Hvorfor dog fokusere på bagsiden af medaljen, hvorfor søge de negative sider der jo er i alle samfund.
Jeg vælger den positive indfaldsvinkel, kald mig naiv eller blåøjet, jeg glæder mig ustyrligt til at gense familien.
Og hvad er så svaret til spørgsmålet?
Hvordan giver man et simpelt svar herpå, det er jo oplevelser, indtryk, påvirkninger gennem mange år
og mange ophold, der sammenlagt modsvarer de valg man træffer i livet.
Med ønsket om en god søndag.

Kære Gammelnok. Tak for et dejligt indlæg. Og vi er jo mange, som har Thailand som det bedste sted i verden. Landet har gjort dig godt, og gør det stadig. Og det er dejligt for dig og dine.
Nu hvor du så tænker på at flytte her ud, nærmer den tid, den periode, hvor alting ændrer sig løbende. Der sker noget i dig, der sker noget hos din thai familie, noget i din omgangskreds, hvis du pludselig ikke længere er den som kommer åh så hyggeligt på ferie, men nu pludselig bliver.
Det er noget andet at være her ude for "resten" af livet. Jeg har snakket med mange som nu har bundet sig til alverdens ting her ude, og som ligesom ikke kan vende tilbage til Danmark.
Nu er deres Thailand noget helt andet. Når det er her al tid, er din MC her også altid. Den kan lånes af din kones sønner eller svigersønner, hvis nogen sådanne finde. MCen kan tømmes for benzin. Svigerfar har måske spillet eller drukket den sidste rishøst op, og nej, jeg ved godt at det aldrig vil ske for dig.
Men det kan ske, og sker for andre. Så sent som i dag har jeg hørt en skrækkelig historie om en voksen erhvervs kvinde i den thailandske kommunikationsbranche, som var ved at køre sit forhold til en farang i sænk fordi hun ikke kunne gøre op med sine forældre, osv.
Jeg ved ikke om det var det her indlæg du havde brug for. Men du får det nu alligevel.
I den bedste mening.