Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Udviste kvinder risikerer at ende i prostitution

Oprettet af Webmaster d. 03/06-2010 20:09
#1

Lang sagsbehandling og tovtrækkeri i skilsmissesager mellem en dansk mand og udenlandsk kvinde kan i sidste ende skabe mere prostitution. Det oplever man i hvert fald både hos Socialcentrene i København samt Reden International.

Her har man mange erfaringer med, at udenlandske kvinder, der er blevet skilt fra deres danske mand, inden for de krævede syv år, det tager at få opholdstilladelse, ender i prostitution.

- Kvinderne kan sjældent dansk, og har derfor næsten ingen mulighed for at få et arbejde. Derfor søger mange fraskilte over i prostitution, mens deres sag bliver behandlet i Udlændingeservice, siger leder af Reden International, Vibeke Lenskjold, til Nyhedsbrevet 3F.
Vil gå langt for at hjælpe
Hun bakkes op af den thailandske kulturformidler ved Københavns Kommune, Niracha Andersen.

Ifølge den erfarne socialarbejder har hun ikke tal på, hvor mange kvinder, der ender i prostitution, men i thai-miljøet oplever hun, at kvinderne vil gå langt for at hjælpe familien i hjemlandet økonomisk.

- Thai-kvinden føler en forpligtigelse overfor familien. Hun bliver ofte i et voldeligt ægteskab på grund af familien derhjemme. Hvis det ikke går, så er prostitution en måde at tjene penge, som så kan sendes hjem til familien, siger Niracha Andersen.
Gratis sprogkurser en løsning
Ifølge Niracha Andersen kan gratis danskkurser og oplysning til udenlandske kvinder være med til at afholde flere fra prostitution.

- Som det er nu, kan man som udlænding få gratis dansk undervisning de første tre år, man er i Danmark. Men mange kvinder får ikke lært sproget. I nogle forhold vil manden ikke have, at kvinden lærer dansk og dermed lærer sine rettigheder at kende - i andre forhold fravælger kvinden det selv, da al hendes koncentration er om familien. Men hvis hun så en dag står med skilsmissepapirerne og manglende sprogkundskaber, så er mulighederne få, og derfor ender en del i prostitution, siger Niracha Andersen.

Kilde:
http://nyheder.3f.../SIDUNGDOM

Oprettet af Webmaster d. 03/06-2010 20:10
#2

Ved dog ikke hvad de skal med bedre dansk kundskaber og arbejde hvis de er udviste.

Oprettet af Nirvana d. 03/06-2010 21:11
#3

Det kan være at de drømmer om at finde en ny dansk mand og komme til bage til DK

Oprettet af MortenDue d. 03/06-2010 22:13
#4

Lidt mere lekture til de interesserede:

http://www.servic...mid=146090


En undersøgelse fra Socialcenter Vesterbro om det thailandske prostitutionsmiljø i KBH/Massageklinikker....

Redigeret af Webmaster d. 03/06-2010 23:37