Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: undtiltagelsetilstand forlænges

Oprettet af waree d. 06/07-2010 11:12
#1

Thailand forlænger undtagelsestilstand
Tirsdag d. 6. jul. 2010; kl. 10:57 af ritzau for TV 2 Nyhederne (opd. d. 6/7 2010; 10:57)
Thailands regering siger, at der stadig er fare for, at volden vil blusse op, og derfor forlænges undtagelsestilstanden i Bangkok og 18 provinser.


Thailands regering forlænger undtagelsestilstanden i en tredjedel af landet for at forhindre en gentagelse af forårets blodige demonstrationer.

- Vi har fået oplysninger om, at der er folk, som fortsat forsøger at sprede falske informationer for at fremme had og anstifte uroligheder, siger en rådgiver for Thailands premierminister.

90 mennesker omkom, da opposition i deres karakteristiske røde skjorter demonstrerede i april og maj.

Det stoppede først, da hæren skred ind og regeringen erklærede undtagelsestilstand i Bangkok og en lang række provinser.

Undtagelsestilstanden er ophævet i fem provinser, men den forlænges i Bangkok og 18 ud af landets 76 provinser med yderligere tre måneder.

Tænketanken International Crisis Group opfodrede mandag Thailands regering til at ophæve undtagelsestilstanden og advarede om, at en forlængelse kan føre til frustration og meget mere vold.

Det meste af det nordlige Thailand er omfattet af forlængelsen. Det er her, den afsatte tidligere premierminister Thaksin Shinawatra har sin magtbase. Han lever i dag i eksil, og rødskjorterne har krævet, at deres leder får lov til at vende hjem.

/ritzau/Reuters

Oprettet af pdrhan d. 06/07-2010 13:52
#2

Hmmm virker som undtagelses tilstand - alle forretninger her i BKK er nu lukkede kl 1850 lokal BKK tid , gadesælgere er også ved at pakke sammen så lidt er der da sket...før var der fart på til omkring 2300 på gaderne....

Oprettet af Waffen d. 06/07-2010 14:55
#3

Er der nogle der kan fortælle mig hvad den undtagelses tilstand der er på nuværerne tidspunkt præsis har af betydning ?

Redigeret af Waffen d. 06/07-2010 14:56