---

Vi har diskuteret piger og farlangs, øl og hornmusk og så har jeg med vilje sprunget f... over. men når vi nu
farer rundt i Pattaya med godt humør og lommen fuld af guld tar vi jo" også lidt væk fra barmiljøet, og hvor tar"
vi så hen? vi kan jo"starte på den lokale crocedile-farm,de ser sgu" lidt døde ud,og hvilken underholding ! næ vi
skynder os tilbage til baren,og hvad ser man så! en hund der er bedøvet,for at spille træt med en smøg i kæften
og en øl stående ved siden af. dette er der mange der finder morsomt og tar billeder af den stakkels hund der ligger der på hjørnet af boksebaren og walkingstreet. jeg bryder mig ikke om at se dyr blive udstillet på denne måde
synes faktisk de fleste dyr i Thailand ser ud til at have det adhelvede til! også i de forskellige zoo"es! hva" synes
du om måden Thaier behandler ders dyr på ?

---

Enig med dig.
Mit ene besøg i Thailand bemærkede jeg også en hvis ligegyldighed med dyr.
Jeg tror det er af uvidenhed. Hvis bare man kan nogle penge ud af det, er det ligemeget hvordan man så behandler dyret

Men hvordan er det forenelig med budisme?

---

Jeg ser dette som dyremishandling, for jeg har den holdning at hvis man "optager" et dyr som medlem af husstanden, så har man sågu også at behandle det ordentligt.
For mange år siden da min hustru og jeg boede i Pattaya var der en gut der rendte rundt med slanger som turister kunne blive fotografferet med, ham havde jeg et temlig anstrengt forhold til da jeg fortalte ham i utvetydige vendinger hvad jeg syntes om hans behandling af hans dyr og andre mennesker, der er jo en del der bliver skræmt fra vid og sans når du javer sådan en slange lige op i hovedet på dem, desforuden gik han rundt med de stakkels dyr midt på dagen hvor slanger normalt forsøger at finde et køligere sted så de kan regulere deres kropstemperatur.
Jeg har også haft et par episoder med nogle naboer i Rachaburi de klagede så deres nød til min svigermor da vi var rejst, og hendes komentar til dem var at jeg jo kun havde sagt til dem hvad hende og min svigerfar også havde sagt til dem flere gange. (svigerfar opdrættede race katte)

---

det er bare en totalt skæv holdning thaierne har, men det bekræfter jo bare endnu engang hvor dobbelt moralske de er

for 1, de elsker dyr og man må ikke dræbe dyr. det er jo bla derfor de ikke afliver de hunde som er halv kørt over.

men man kan godt udnytte dem og mishandle dem.

det er komplet langt ude.

der er ingen hvide mennesker der vil kunne forstå den tanke gang.

---

Husker en episode i "vores" landsby.
Ungerne kom løbende med et farvestrålende firben slæbende efter sig i en snor.
For at være sikker på at det stakkels kræ ikke kunne bide de små poder, havde de voksne for en sikkerheds skyld lige brækket underkæben af på firbenet.

---

Men det ville være synd at dræbe den.

---

Er fuldstændig enig i ovenstående. Vi skal behandle de dyr vi tager til os, uanset om det er hunde, katte, rotter, eller hvad det nu er vi har kastet vores kærlighed på. Har selv 3 Labrador, som jeg forkæler som fruen kalder det.
Når det så er sagt (skrevet) vil jeg gøre opmærksom på, at der er mange lande hvor det er lige så slemt. Så det er ikke kun i Thailand det ses. Jeg har sejlet i mine unge dage og været i mange lande. Senere har jeg rejst som montør i endnu flere lande, så min holdning er ikke grebet ud af det blå.

Ole.

---

I den anden ende af skalaen....
Folk er forskellige, også i Thailand.

Jeg kender en thailænder i Krabi. Han er forretningsdrivende og udlejer en bla. en række ejendomme.
Min kammerat boede til leje i en af disse ejendomme, og han kom ofte forbi for en snak.
En dag kom han anstigende med en gammel mølædt cocker spaniel, der holdt sig tæt op ad ham. Dens øjne var helt grå af stær.
"Hvad er da det for en mageløs prægtig vovse du har der, Cheet?" Lød det lettere ironisk fra min kammerat.
Cheet nussede kærligt møltæppet og sagde: "Jeg kalder ham Luuk Pår" (fars barn)

"Øhhh, okaaay!"
Min kammerat og jeg kiggede lidt perpleks på hinanden, hunden lignede noget der var lige til sæbefabrikken.

Cheet kunne selvfølgelig godt se, at vi ikke rigtig kunne forstå, så han kom med en forklaring.
"Ser i drenge, da min datter var lille og lå i sin seng forvildede der sig en kobra ind på hendes værelse, mens hun lå og sov på en madras på gulvet.
Luuk Pår fik øje på den, gav hals indtil jeg kom og så slangen.
Jeg fik jaget den ud med en kost uden at min datter kom noget til.
Men siden den dag har han aldrig heddet andet end Luuk Pår. Og han får lov til at leve så længe jeg kan gøre noget".

Ja, man skal ikke skue hunden på hårene som man siger.
Vi fik et noget andet syn på vovse efter den beretning.

Måske lyder denne historie søgt, men jeg kan stå inde for autentiteten, da jeg har hørt den fra enslydende kilder og iøvrigt har postet den før.

---

De bruger kæppe, vand og slangebøsser til at holde de vilde hunde på afstand, men jeg kan godt lide dem, og giver dem gerne kyllinge ben, og legen med dem, det har giver mig respeckt mellem hundene, og de kan lide mig.

---

Det er ikke "vilde hunde" aka soidogs der er problemet. De HAR lært lektien.
Det er domesticated dogs, hunde med ejere der ofte frembyder problemer. Fordi ejerne er fuldstændig ligeglade.
Jeg bor ofte i Bangpli i Samut Prakarn.
Hvis man ønsker at tage ud efter mørkets frembud gør man klogt i at tage enten en bil eller en motorcykel fra den soi vi bor på.
Det er en ren spidsrod man skal igennem.

---

Som udgangspunkt må vi nok erkende at Thailænder ikke behandler deres dyr særligt pænt, i hvert fald ikke efter de moralbegreber som vi kender i Danmark.

Lige med undtagelse af vores hjemlig, og særdeles lukrative svineproduktion som bidrager væsentlig til en positiv handelsbalance - men det er jo en helt anden snak ikke?

Et besøg i en hvilken som helst kommerciel drevet dyrepark i Thailand. Lader ingen i tvivl om at disse dyr, det være sig tiger, krokodille, bjørne eller for den sags skyld elefanter ikke lever et særligt naturligt og misundelsesværdigt liv. De er alle gjort til genstand for en kommerciel udnyttelse.

Løsgående hunde i landsbyerne er oftest overladt til sig selv, som stort set lever af hvad de kan finde eller stjæle af føde for at overleve. Ind i mellem - når plagen af løsgående hunde bliver for stor for landsbybeboerne - tilkaldes den lokale hundefanger i sin Toyota pickup. Hvor disse hunde så ender, kan der kun gisnes om. Men jeg har mine formodninger om hvor de havner!



.

Hilsen Rasmus

---

Rinpoche, fantastisk historie. Og rasmus du slår lige sømmet i pund.

---

Præcis! Den måde vi i den vestlige verden behandler vores dyr er absolut ikke bedre. Fødevareindustrien er vel den mest kyniske af alle.

Jeg er mest til middelvejen - en hund, en kat skal ikke menneskeliggøres - at begrave lille Fido på en dyrekirkegård er direkte bizart i mine øjne.
Dyr er dyr og skal behandles som dyr.
Paradoksalt at vi behandler visse dyr som lort og andre som var de mennesker.

At pege fingre af thai'erne er i dén grad dobbeltmoralsk.

---

Hej¨
En hund er en del af familien og skal også, efter min mening have en højtidelig begravelse
Hilsen Hugo

---

Det tror jeg altså også Fido vil synes......

---

Her i huset når vi har rester tilbage fra aftenmaden gemmer det og giver de løse hunde det.

Hver gang vi kommer kørne så kommer hunde løbe hen til os for de ved at vi har mad med til dem.