Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Nyt gebyr på 5050 Kr. for familiesammenføring

Oprettet af Peder1968 d. 24/08-2010 09:53
#1


http://www.dr.dk/...022322.htm


Flere tusind kroner for at hente familie
24. aug. 2010 02.29 Politik

Finansminister Claus Hjort Frederiksen er klar til at tage sig godt betalt for familiesammenføringer. Det sker for at hente penge i kassen i den nye finanslov, der fremlægges tirsdag.

Fremover skal det således koste 5050 kroner per person, når en familie søger om familiesammenføring i Danmark, skriver Jyllands-Posten.

Endnu dyrere for et green card
Desuden er Hjort og resten af regeringen klar til at opkræve 6300 kroner for at komme til Danmark på den såkaldte green card-ordning. Det kommer til at ramme højtuddannede udlændinge, der vil til landet.

I alt skal de nye gebyrer på udlændingeområdet give ekstra 63 millioner til statskassen, skriver Jyllands-Posten.

Godt liberalt princip
Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at det er på sin plads, at udlændinge betaler, hvad familiesammenføringer koster i sagsbehandling.

- Gebyret afspejler, hvad det koster, og det er et godt liberalt princip, at man betaler, hvad det koster. Når en landmand søger tilladelser, betaler han også for, hvad det koster at sagsbehandle, siger han til avisen.

Gebyrerne blev aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med forårets genopretningsplan, men først nu er Integrationsministeriet klar med de præcise gebyrsatser.

---------- -------------------
Shock

Men måske godt nok for green card ordningen????

Redigeret af Peder1968 d. 24/08-2010 09:56