Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Boganbefalinger omhandlende Thailand.

Oprettet af rinpoche d. 12/10-2010 18:06
#1

Jeg er sikker på, at en del dtw medlemmer ligger inde med henvisninger til bøger omhandlende Thailand, som de kan anbefale.
Om det være sig pga bogens underholdningsværdi, indsigt, faktualitet osv.

Lad mig indlede tråden med at anbefale bogen af en af Danmarks førende humorister:

Jørn Riel og hans bog "De gule blades ånd" ISBN: 87-595-1389-6.

Jeg har med års mellemrum læst og genlæst den, altid med den største fornøjelse.

Bogen foregår i det gamle Siam i slutningen af 1800-tallet.
En pæredansk løjtnant sendes sammen med en fodtudse til det nordlige Thailand for der at opklare nogle uregelmæssigheder, der foregår omkring tømmerindustrien.
Her møder de nogle mildt sagt aparte lokale personager af flere nationaliteter, handlingen tager fart og bedrag er dagens orden. Bedrag af groteske dimensioner.
Udover at Jørn Riel er uforlignelig humoristisk, afslører han et tilbundsgående kendskab til såvel området som lokal sprogbrug.

"De gule blades ånd" henviser til en stamme i nordthailand der er kendt som Pii Tårng Luang. Et navn de har fået eftersom de kun bor et sted indtil bladene på deres hytter visner/bliver gule, og de derefter flytter videre. De er skov-nomader.
Også kendt som Mlabri stammen.

Oprettet af Jay d. 12/10-2010 18:50
#2

Mange tak, den må jeg tjekke ud..

jeg har selv en bog jeg gerne vil dele, handler om Buddhismen og hedder "Buddhism Explained"

ISBN: 9-7897-4710-0

I Thailand koster den fra ny 350 Baht...men jeg fandt min helt tilfældigt i en lille secondhand bogbiks tæt ved stranden i Hua Hin...125 Baht...

Bogen er på engelsk, men selvom den indeholder en del halvsvære ord, så er den faktisk ret let læselig...jeg kunne ikke smide den da jeg først begyndte, til stor irritation for min kone...

Det gode ved bogen er at den kort og godt fortæller om de fleste facetter og principper i theravada buddhismen, på en måde som alle kan forstå...den har ændret min forståelse af Thailand og folket....og den dag idag er jeg overbevidst om at du ikke kender Thailand før du kender buddhismen....

Oprettet af Namprik d. 12/10-2010 18:52
#3

Biblen paa Thai er heller ikke at kimse af.

Oprettet af rinpoche d. 12/10-2010 18:56
#4

Hej Jay,

Takker for anbefalingen.
Jeg skal ikke kunne påberåbe mig at være særlig vidende omkring buddhismen, så jeg får min "stafet" i Thailand til at købe den med hjem.

og den dag idag er jeg overbevidst om at du ikke kender Thailand før du kender buddhismen....


Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at du har ret i.

mvh
rinpoche

Oprettet af rinpoche d. 12/10-2010 19:12
#5

Til folk, der påtænker at relokere til Thailand vil jeg anbefale følgende:

"Thai & I, Successful Living in Thailand" skrevet af Roger Welty og Community Services of Bangkok. ISBN, 9748303845.

På trods af, at den blev udgivet for en 15 år siden, så anser jeg den for en fremragende og tidløs bog, der dækker så at sige alle aspekter af de situationer en kommende expat kan komme ud for.
Den er dog ikke begrænset til at kun expats kan drage udbytte heraf. Enhver rejsende til Thailand vil kunne finde en mængde guldkorn heri.

Særdeles anbefalelsesværdig.

mvh
rinpoche

Oprettet af rinpoche d. 12/10-2010 19:15
#6

bkk skrev:
rinpoche, man skulle da ellers tro du havde en form for kendskab til buddhisme, især den tibetanske form, med det navn du har valgt.


Jo, jo.
Kendskab? Ja. Indsigt? Nej. Det er Robert Kronberg, der er autoriteten på dette område.

Som jeg engang tidligere har skrevet, så har jeg den teologiske baggrund helt i orden. Jeg har set: "7 år i Tibet" med Brad Pitt. Hammer

Redigeret af rinpoche d. 12/10-2010 19:20

Oprettet af rinpoche d. 12/10-2010 19:23
#7

@ Gokinok.

Du er jo belæst. Og jeg er sikker på, at du har nogle titler du vil dele.

Jeg kommer til at mildt insistere på, at du kommer med et par anbefalinger til de lange mørke vintermåneder, der venter forude Wink

mvh
rinpoche

Oprettet af rinpoche d. 12/10-2010 19:41
#8

Takker, bkk.

Jo, jeg er en stor fan af historiske bøger.

De bliver føjet til listen.

mvh
rinpoche

Oprettet af Robert Kronberg d. 12/10-2010 20:22
#9

He he, når jeg nu bliver omtalt her, så må jeg vel give et bud eller to.

Desværre har jeg ikke læst så meget gennem de sidste 5 år, så jeg er ikke helt opdateret.

En meget anerkendt eller brugt bog (reference) inden for forskning er:

Inside Thai Society
Religion, Everyday Life, Change
af Niels Mulder
år 2000
ISBN 974-7551-24-1

En lidt anderledes historisk bog, som jeg tilfældigt faldt over i en boghandel, er:

Description of Thai Kingdom or Siam
Thailand under King Mongkut
af Monsignor Jean-Baptiste Pallegoix
år 1854 (genoptrykt år 2000)
ISBN 974-7534-05-3

Sidstnævnte er skrevet af en katolsk biskop fra Frankrig, der missionerede i Siam i 1850erne. Den er således ikke objektiv, men beskriver en fransk missionærs iagttagelser i Thailand for over 150 år siden...

Hilsen, Robert

Oprettet af rinpoche d. 12/10-2010 20:30
#10

Super, Robert.

Lyder spændende.

Takker.

Oprettet af Robert Kronberg d. 12/10-2010 20:41
#11

rinpoche skrev:
Super, Robert.

Lyder spændende.

Takker.


Du er velkommen, men inspireret af Jays indlæg om, at man skal kende theravada-buddhismen, før man kender thaierne, så kommer jeg lige i tanke om disse to bøger, som har været rigtig gode for mig i mit forsøg på at forstå buddhismen. Har lige fundet dem på boghylden.

Det er dog ikke, hvad du efterlyser, da de IKKE er om Thailand, men alene om den buddhistiske retning, som Thailand dyrker.

De er skrevet af en tidligere kollega, der er forsker i Indien.

Han hedder:

Moti Lal Pandit

Især:

Buddhisme in Perspective
år 2001
ISBN 81-215-1018-X (New Delhi)

Men også:

Beyond the Word
Buddhist Approach to Knowledge and Reality
år 1997
ISBN 81-85574-32-4 (New Delhi)

Hilsen, Robert

Oprettet af Robert Kronberg d. 12/10-2010 21:44
#12

Robert Kronberg skrev:
rinpoche skrev:
Super, Robert.

Lyder spændende.

Takker.


Du er velkommen, men inspireret af Jays indlæg om, at man skal kende theravada-buddhismen, før man kender thaierne, så kommer jeg lige i tanke om disse to bøger, som har været rigtig gode for mig i mit forsøg på at forstå buddhismen. Har lige fundet dem på boghylden.

Det er dog ikke, hvad du efterlyser, da de IKKE er om Thailand, men alene om den buddhistiske retning, som Thailand dyrker.

De er skrevet af en tidligere kollega, der er forsker i Indien.

Han hedder:

Moti Lal Pandit

Især:

Buddhisme in Perspective
år 2001
ISBN 81-215-1018-X (New Delhi)

Men også:

Beyond the Word
Buddhist Approach to Knowledge and Reality
år 1997
ISBN 81-85574-32-4 (New Delhi)

Hilsen, Robert


RETTELSE (og tilføjelse):

"om den buddhistiske retning, som Thailand dyrker."

Nej, de er om buddhisme, men på en måde, så man forstår, hvad theravada-buddhisme (thai-buddhisme) er, om end animismen IKKE belyses, der også er væsentlig i Thailand.

Hilsen, Robert

Oprettet af chaingmai d. 13/10-2010 06:00
#13

mon der kommer nogle bogtitler på dansk ? så en gammel og uvidene dansker der gik ud af 7. kl. i 1954 også kan læse lidt om thailand ? takker på forhåndCool

Oprettet af Robert Kronberg d. 13/10-2010 08:21
#14

chaingmai skrev:
mon der kommer nogle bogtitler på dansk ? så en gammel og uvidene dansker der gik ud af 7. kl. i 1954 også kan læse lidt om thailand ? takker på forhåndCool


bkk anbefalede tidligere i tråden:

Buddhisme og åndemanere – i Thailand
af Frede Granum-Jensen

Men ellers mener jeg ikke, at der er specielt mange dybegående bøger på dansk om thai-buddhisme, thaiere og/eller deres historie. Det er egentlig synd, at der kun er marked for en bog om piger fra bar-miljøet end for en bog om hele Thailand - begge dele fortjener at være på dansk.

Hilsen, Robert

Oprettet af Kalasi d. 13/10-2010 18:31
#15

Rhinoceros Blood
By
W.A.R. Wood
ISBN 974-88646-2-6

Kalasi

faldt lige over denne side http://jpgsonline...PPKUTH.HTM

Redigeret af Kalasi d. 13/10-2010 18:40

Oprettet af paulsenp d. 16/10-2010 11:23
#16

3 bøger jeg har fundet i antikvariater, sikkert ikke så nemme at få fat på idag, men ganske interessante og underholdende.

The Land and People of Thailand - F. K. Exell 1960
Siam - Ebbe Kornerup 1928
Bao Luang - Ti Aar i Siam - H. A. Andersen 1929

Her følger et uddrag fra nogle af de første sider af Bao Luang.
...
Meget var der at se for en nyankommen, brune og gule mennesker i sære dragter, livet i gaderne og på floden, templerne med alle Buddhafigurerne, de hellige hvide elefanter i det kongelige palads - åh ja, der var nok.
Et af templerne, Wat-si-khettemplet, fortjener særlig omtale, det var nemlig her, man lagde lig ud for gribbe og pariahunde.
Nu er, så vidt jeg ved, denne uhumske forestilling forbudt, men dengang vat det en yndet adspredelse for europæere at tage derup. Selv damer deltog i turene. Kun sjældent gik man forgæves; præsterne sørgede for at have lig parat, når der kom besøgende.
For øvrigt behøvede man ingenlunde at tage dertil for at se uappetitligheder, dem var der nok af på floden. Menneskelig og ådsler kom der drivende tilstrækkeligt af, med fugle, der sad og hakkede i dem - selv en død elefant har jeg set flyde som en kæmpemæssig, opsvulmet, stinkende ballon med strømmen.
Men det var Wat-si-khet -
Allerede da jeg nærmede mig templet, så jeg på afstand gribbene, der sad og klumpede sig sammen udenfor på murene og i de høje palmer og ventede på lig. Omgivet af hvidkalkede mure ligger det ældgamle tempel, en smuk bygning er det, en af Bangkoks smukkeste. I fundamentet er der efter sigende en underjordisk labyrint. Adgangen til den er imidlertid forbudt; en engelsk matros skal engang være forsvundet derinde. Indenfor murene ligger velholdte græsplæner, hist og her med små murede forhøjninger til at brænde resterne af ligene på. Billedet af templet, de gulklædte præster, gribbene, hundene, hele den østerlandske stemning er indtryk, jeg aldrig glemmer.
Et lig bæres frem, en gammel mand er det, mager og med et tyndt, hvidt skæg. Han bliver lagt i græsset, og i samme nu kommer der liv i gribbene, én efter én dumper de ned på jorden med stive, susende vinger og stimler sammen om liget. Bærerne må holde dem væk med lange bambusstænger, skubbe dem til side som politibetjente i et opløb, for endnu er gribbenes tid ikke kommet. En gammel vissen siameser humper frem, nøgen er han, når undtages en slidt pahnung om livet, og i hånden holder han en kniv. Han ligner liget, den gamle, længe vil det ikke vare, før han selv skal lægges for gribbene. Thi dette er en fortjenstfuld gerning, som skaber muligheder for avancement i sjælevandringen; ikke få er de gamle mænd og kvinder, som bor i templet, bliver bespist af præsterne og venter på, at deres tur skal komme.
Han går hen til liget, og med sin kniv skærer han måltidet for. De kødfulde dele bliver skåret igennem på kryds og tværs, og bughulen bliver sirligt åbnet; gribbene skal ikke have unødigt besvær. Nogle af dem ser også svært gamle ud med deres hæslige skaldede hoveder og lange, nøgne halse. Måske kan de ikke flænse liget; et langt liv og stor vellevned giver ikke kraft.
Den gamle mand lunter tilbage til templet, tørrende kniven i sin pahnung, og gribbene og hundene kaster sig over liget. Stort slagsmål er der, snerren, bid, susende vingeslag og kraftige hug med næbbet, begge parter vil først til. Hundene kommer til kort, hylende og tændervisende lusker de af vejen, og gribbene tager for sig. Hurtigt får de liget parteret, man ser, det er deres profession. En stikker hovedet ind i bugen, ud kommer indvoldene - de største lækkerbidskener - og hele skaren flænser i dem. To rykker og slider i hver sin ende af en tarm, til den går itu, og de begge, flyvende og hoppende, farer hver til tin side med en halvdel af tarmen dinglende i næbbet.
Det hele står ikke længe på, lidt efter letter gribbene, én efter én, og tilbage ligger liget i al sin hæslighed - de røde rester af, hvad der engang var et menneske. Hvorpå hundene tager fat, hvor gribbene slap, og i en fart får de spist op. Kun hænder og fødder sparer de; mærkeligt nok rører de aldrig dem.
Det blodige skelet samles op og køres til en af de murede forhøjninger for at brændes, og tilskueren går bort med sindet fuld af væmmelse. På deres gamle pladser på tempelmuren og i palmerne sidder atter gribbene. De gaber af mæthed og gylper op.
Jeg kom aldrig igen til Wat-si-khet - én gang var nok for mig.
...

velbekomme