Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Koh Kood

Oprettet af jimmikoldenborg d. 06/01-2011 14:45
#1

Hej!

Er der nogle der kan anbefale Koh kood, til en familie på 2 voksne og 3 børn?
Vi skal være afsted i et par måneder og overvejer at tage til øen, da det er et sted vi endnu ikke har været i Thailand. Vi regner med at ville være på øen i 8 dages tid.

Vh

Jimmi

Oprettet af rinpoche d. 06/01-2011 17:18
#2

Absolut. Vi var der selv med 2 børn i en 8 dages tid.
Pragtfuldt sted.

Blot skal man lige være obs på, at det absolut ikke er disneyland som mange turiststeder i Thailand har udviklet sig til på godt og ondt.
Ingen barer, ingen shopping osv.
Det var en af de ting, jeg kunne lide ved øen udover de pragtfulde strande og den smukke natur.


http://www.dansk-...ad_id=4690

Oprettet af volfi d. 07/01-2011 16:34
#3

Dejlig ø - men hvis der skal ske lidt mere end bare dase ved stranden - er 8 dage måske lige i overkanten.

Oprettet af rinpoche d. 07/01-2011 18:08
#4

Kommer an på hvem man er.
For en børnefamilie er det perfekt. Ikke mindst når nu Jimmi skal være afsted i flere måneder, så kan familien sagtens få stillet deres lyst til indkøb og liv i gaden andre steder. Fx. på nærliggende Koh Chang.

På Koh Kood skal man ikke vogte børnene som en høg. Strandene er lavvandede, og der er så at sige ingen trafik.

Man kan tage på snorkelture til nærliggende koralrev eller snorkle fra egen strand.
Besøge det lokale vandfald og bade heri. Der ligger kort før vandfaldet en lund kendt som Suan Hing Hoi, ildfluehaven, hvor man efter mørkets frembrud kan se mængder af ildfluer sværme.

Eller ellers udforske de talrige strande, hvoraf mange er aldeles ubesøgte.
Det er ren lise for sjælen med et sådant ophold.

Jeg boede engang 3 måneder på en tilsvarende ø.
Det regner jeg stadig for mit bedste ophold.

Men indrømmet, sådan er vi så forskellige

mvh
rinpoche

Oprettet af jimmikoldenborg d. 15/01-2011 22:53
#5

Hvordan kommer man fra Bangkok til Koh Kood?

Oprettet af Frank d. 15/01-2011 22:56
#6

Kunne være en mulighed
http://www.limous...DgodcjtJYQ
.Smile

Oprettet af Crafack d. 15/01-2011 23:16
#7

Hej.

Der findes mange der kan køre jer til den rette havn i Trat (fx Bangkok Transfer Service). Herfra tager i en speedbåd.

Det nemmeste er at kigge på det valgte hotels hjemmeside, og se hvad de skriver. Fx skriver Koh Kood Resort at man skal bruge Koh Kood Speedboat.

Får i arrangeret turen af et bureau (fx Jysk rejsebureau), så få dem til at ordne det. Det er nemt (men nok langt fra den billigste løsning).

/Joakim

Oprettet af jimmikoldenborg d. 17/01-2011 08:29
#8

Tak for svarene!

Kan I anbefale nogle resorts?

Vh

Jimmi

Oprettet af Crafack d. 17/01-2011 08:42
#9

Desværre... jeg har aldrig været på Koh Kood.

/Joakim

Oprettet af rinpoche d. 17/01-2011 13:47
#10

Der er adskillige muligheder for at komme til Koh Kood.

Man kan tage den offentlige bus fra BKK til Laem Ngop, færgelejet til Koh Chang. Booke speedbådtur herfra, hvorefter man bliver fragtet til en pier beliggende 5-6 km sydligere. Herfra bliver man fragtet til Koh Kood med et kort stop på Koh Mak.
Man kan også tage den over Koh Chang, der sejler speedbåd fra den sydlige havn Bang Bao på Koh Chang til Koh Kood.

Endelig er der en færgerute fra Laem Sok på fastlandet direkte til Koh Kood. Sejler kl. 13.00.

Hvis man ikke selv vil arrangere turen, kan ethvert lokalt rejsebureau klare dette.


http://www.kohcha...e/kohkood/


Vi har kun boet et sted på Koh Kood, så det er lidt svært at komme med anbefalinger, da der ligger omkring 30 forskellige resorts på øen.
Jeg vil dog ikke anbefale resorts sydligere end Bang Bao stranden på Koh Kood, da de simpelthen er for isolerede.

Vi bor altid på Siam Beach Resort. Ikke spor fancy, men hyggeligt og beliggende ud til en af de bedste og reneste strande jeg har set.


http://ido24.com/...h_koh_kood



http://www.thaila...beach.html



http://teakdoor.c...-trat.html

Oprettet af jimmikoldenborg d. 17/01-2011 15:19
#11

Mange tak:-)