---

Der kan være visse problemer omkring denne brugsret, som fx at brugsaftalen ophører ved død, og så kan det måske ende med, at konen bliver smidt ud, og der er i al fald ikke længere noget at ave.

Dog kan der så laves noget 3 x 30 års leasing til ens arvinge, men så kan man jo lige så godt selv lease det.

Og hvis man lejer brugsretten af sin kone, så kan aftalen annulles ved skilsmisse, og så er man ligevidt...

Der kan naturligvis være situationer, hvor en brugsret kan være en fordel, især hvis man som virksomhed lejer brugsretten, da en virksomhed ikke "dør".

Hilsen, Robert

---

Jo, det kan du godt - bare lidt uheldigt, hvis man bliver skilt.

Hilsen, Robert

---

Hvor har du så været hen alle de år du har boet i LOS ? Kan det skyldes at Isaan Lawyers har kontor i .................Korat, som er langt fra Chiang Mai.

Prøv at google på USUFRUCT thailand, Både Thai Visa-Thailand Forum- Teakdoorr og mange andre hjemmesider har skrevet om det, i mange år.
LESI, har også bl.a. skrevet om det i tidernes morgen, her på DTW.
Men , jeg kan medgive dig at måske mange nye "Thailand farer" ikke har hørt om det, og det er ikke muligt at "støve op" indlæg som er 3-4 år eller ældre med DTWs søgefunktion.
.

---

Og her er jeg 200 % enig med B-M, for ellers er der igen som ville turde købe noget som helst i LOS, hvis "fundamentet" til ens fremtidig liv skal være baseret på frygten at miste alt ved en evt. skilsmisse. Jeg har prøvet det selv i DK nogle (mange ) gange og har overlevet .
.

---

Næ, men jeg tror bare, at det er bedre at købe huset og lease jorden i 3 x 30 år, men det skal klart op til en individuel bedømmelse.

Eller også blot købe jorden i konen navn, og måske se, om man kan få sit navn ind et eller andet sted på på skødet.

Hilsen, Robert

---

Det er ikke så simpelt at tage en 3 x 30 lease. Det er en option der skal fornyes, ikke noget man kan gøre med det samme. Også her kan der ske ting og sager i mellemtiden.

Jeg har selv valgt at lave mit hus med en usufruct agreement. Jeg har et thai hus resten af mit liv, og ved at min kammerats børn vil arve et hus der giver dem økonomisk uafhængighed. Det har jeg det godt med.

---

Korrekt, lejeaftalen skal fornyes, og der er kun præcedens for 2 x 30 år.

Hvordan har du sikret arvefølgen med din brugsret-kontrakt?

Hilsen, Robert

---

Mener du til thai børnene?
Jeg er faktisk ikke helt færdig med papirerne, skal til thailand om 2½ uge og have ordnet bagsiden af chanoten.

---

Ja, arvingerne, for en brugsret-kontrakt ophæves, når man dør. Det er hele pointen ved en brugsret-kontrakt.

Men nu nævner du et skøde?

Hilsen, Robert

---

Ja, en usufruct laves sammen med skødet og man kommer bag på chanoten.
Min forventning er at når jeg ikke er der mere, så ophæves usufrugt agreementen og tilbage står chanoten hvorpå min kammerat står. Hvis han heller ikke lever forestiller jeg mig at den normale arverækkefølge indtræder, altså hans børn.
Men tak fordi du har bragt fokus på det :-) Jeg vil dykke mere ned i det når jeg ankommer.

---

Ok, det lyder som en ganske fornuftig konstruktion, hvis jeg forstår dig korrekt.

Din kammerat ejer jorden og står derfor på skødet.

Du laver en brugsret-aftale med ham, der naturligvis skal tinglyses, dvs. skrives ind i skødet.

Brugsret-aftaler ophæves ved død, og så går brugsretten tilbage til ejeren, hvad enten det er din kammerat eller hans arvinge, hvis han også er død.

Hilsen, Robert

---

Lige præcis Robert :-)

For mig er det en god løsning. Det er så min gave for det venskab jeg har, og jeg har fået huset langt billigere end hvis jeg skulle leje det.

---

Og så er du tilbage til "startpunktet" :

---

Jeg synes, at det var jer to, der på forskllig vis gav udtryk for, at I godt kan leve med at miste noget, hvis I bliver skilt (og implicit kommer ud for en unfailr bodeling), og hvis det er tilfældet, så er det jo langt det nemmeste at lave tingene i konens navn.

Det er ud for den forudsætning, at jeg skifter "mening", om end jeg aldrig selv ville putte noget i konens navn.

Hilsen, Robert

---

Og det holder Jeg stadigt ved. Som du selv skriver i et andet tråd om din egen kone at det som hun har givet dig, (selv om hun ikke arbejder) kan ikke måles i "point"/værdi.
Hvorimod, så ville jeg være enig med dig, hvis det drejer sig om nogle som allerede efter kun nogle måneders og op til 1 års bekendtskab (kæreste/ægteskab ) køber jord-hus-bil i hendes navn.
.

---

Jeg kan ikke se nogen sammenhæng med fx særeje og ikke at stole på sin kone?.

Fordi man fx laver særeje i Danmark, så har det jo intet at gøre med, at man ikke stoler på sin kone.

Hvad sker der fx med ens hus, hvis det står i konens navn, og hun dør? Her fisker jeg ikke efter det forkromede svar om, hvordan det foregår i Danmark.

Og hvad hvis man har børn fra tidligere ægteskaber, så skal de jo også sikres deres del af kagen, når man dør, og det er de nødvendigvis ikke, hvis ens hus i Thailand står i en ny kones navn.

Hilsen, Robert

---

Jeg er enig med dig i, at man ikke bare kan hælde en ekskone ud af døren, og jeg er også enig med dig i, at man også skal sikre sin ekskones fremtid. For mig handler det ikke om at sikre, at konen intet får, hvis man bliver skilt.

Men jeg har lige her i samme tråd givet et svar på, hvorfor jeg synes, at man skal holde fx et hus i eget navn.

Hilsen, Robert

---

Nu har jeg lige siddet og tænkt lidt, og der er også en anden side af sagen i en skilsmisse.

Jeg har oplevet danske skilsmisser både selv og andres, og jeg har oplevet thai-danske skilsmisser både selv og andres.

Alle skilsmisser er væmmelige og ofte vil den ene part mene, at den anden part har fået for meget og een selv for lidt ud af bodelingen.

Så langt så godt, men så stopper ligheden også, synes jeg.

Jeg har gentagne gange oplevet, selvom det er thai-kvinden, der går fra forholdet, når vi er i Thailand, og hun er på hjemmebane, at kvinden går helt op i det røde felt, når manden finder en ny thai-kæreste, også selvom de selv har eller haft haft en ny kæreste.

Min første thai, som jeg blev gift med, og som var en fornuftig kvinde med en rimelig uddannelse, blev et helt andet væsen, da jeg fik en ny kæreste, da kun havde et formål, nemlig at ødelægge alt for mig, og det var selvom, at hun fik en relativ pæn pose penge, samtidig med at hun også havde en job med en rimelig indtægt. Desuden var det hende der gik.

Så en anden grund til at forsvare sin ejendom er blot for at have noget at stå imod med, hvis man skulle havne i sådan et altødelæggende skænderi.

Meningen er ikke, at hun intet skal have.

I den bedste af alle verdener ville sådan en anskuelse være forkert, men vi er i Thailand, hvor der fra tid til anden kan opstå enorme reaktioner, hvis en part mener at have mistet ansigt, og her tænker jeg ikke kun på skilsmisser.

Hilsen, Robert

---

Det har ingen betydning, uanset hvem der nu får ejerskabet af skødet kan de ikke sælge da du har brugsretten.
Faktisk er du bedre stillet (i din livstid) end dem der ejer grunden. Du kan juridisk bortvise dem fra grunden.

---

Ejeren af jorden kan godt sælge jorden, selvom det i praksis vil være vanskeligt at finde en køber.

Det er ligegyldigt, hvem der ejer jorden, og hvorvidt den sælges eller arves, så længe der er en brugsretaftale, da brugsretaftalen løber indtil brugeren dør.

Den er altså bundet til brugerens "status" og ikke ejerens "status".

Hilsen, Robert