---

oprigtig talt, det er jo den slags følelsesporno der flyder rundt på nettet. Har set den før.

---

Det kan da godt være du synes det er følelses porno milex, men jeg synes nu den var god, og jeg havde ikke læst den før nu.

---

Jeg mener faktisk det er rent spam - som så meget andet. Tror det er flere år siden jeg så den første gang.Man kan lige så vel sætte sig ned hos frisøren og læse i et af de kulørte ugeblade - som man iøvrigt - officielt - aldrig læser. Ved ikke hvad folk får ud af af sende den slags videre. "blev du berørt" send den til en ven:-). Hvis ikke er man åbenbart en kold sk**.

---

Følelsesporno, spam, eller hvad, man vil kalde det, så har jeg faktisk været i en lignende situation for nogle år siden.

Jeg kom i kontakt med en kvinde, der tydeligtvis ikke havde det godt. Hun var, for at sige det pænt, blevet godt røvrendt af en mand, som hun både havde været forelsket i, og havde hjulpet på forskellig vis.

Det lykkedes for mig at overbevise hende om, at han ikke var værd at bruge tid og energi på. Hun fik det bedre med sig selv, og efter nogen tid fortalte hun mig, at hun havde overvejet at begå selvmord, og at det var min støtte, der fik hende på bedre tanker.

Så hvadenten man hører den - formentlig - opdigtede historie, der startede denne tråd, eller min fra det virkelige liv, kan man tænke over, hvor lidt der nogen gange skal til for at påvirke et andet menneskes liv.

---

Al ære og respekt Peter. Og selvføglelig er empati forhåbentlig en del af livet. Men den gang sødsuppe der serveres omkring Morten (hedder han mon det) minder mig om Reader's Digest i gamle dage. Siger lidt om min alder:-). Læste dem den gang med stor fornøjelse - findes de stadig?. Synes stadig det en en gang sludder/spam!.

---

He' He'

Godt ramt.
Husker stadig de mange eksemplarer af 'Det Bedste' man som ung fik 'gnavet' i sig
når jeg var på besøg hos mormor eller farmor.

Ikke et ord om alder! Ved ikke om de stadig findes?

---

Jeg har læst fuldstændig samme historie i "det bedste" hos mormor..

I øvrigt har den slags historier sin egen terminologi på nettet...kan bare ikke lige huske hvad det hedder

Essensen i historierne er vel at man ikke uden at være en psykopatisk afstumpet følelseskold kyniker ikke kan genkende sig selv i dele af historien..

Tekststumpen lever "sit eget liv", da men jo ikke vil være en psykopatisk afstumpet følelseskold kyniker, og dermed videresender den til alle mulige "uskyldige".. (og frabeder man sig det l..., er man en psykopatisk afstumpet følelseskold kyniker)

Og så lever teksten videre

---

Jeg er sgu lige glad hvad historien bliver kaldt, jeg syntes at den er god og måske især dem der kalder den noget dårlig kunne lære noget af den, den handler i særdeleshed om at være medmenneskelig og næstekærlig.

---

Jamen så fred være med den. Husk endelige at sende den videre til alle du kender:-)

---

Magen til kolort skal man lede længe efter.
Og at hver per og jens vil lave selvmord, men fordi de lige mødte den eller den person den dag så gjorde de ikke handling til virkelighed.
Man laver ikke selvmord bare fordi man bliver drillet lidt, og iøvrigt, er det sådan at den der laver selvmord gør det uden at fortælle nogen om det.

---

bannok,

hvis du synes, at det er sjovt at nedgøre, hvad andre skriver, vil det være klogt at have facts på plads først.

I trådens indledende historie står der jo direkte, at drengen først fortalte om det mange år senere. Det var jo bare en historie, så jeg formoder, at det er mit indlæg, du kommenterer. Den kvinde, jeg fortalte om, sagde heller ikke noget om sine selvmordstanker før flere måneder senere. Jeg vidste blot, at hun ikke havde det godt.

Når du siger, at man ikke begår selvmord, "bare fordi man bliver drillet lidt", er det så en fagligt velbegrundet udtalelse, eller noget du ved af erfaring?

---

Under alle omstændigheder synes jeg, at beretningen maner til eftertanke.
Små ting kan gøre en stor forskel.

Hvilket peter også konkret har anskueliggjort.

Specielt i de unge teenageår, hvor man har ringe livserfaring og hormonerne huserer, er man sårbar.

Jeg husker moppeofre fra skolen og selvom jeg ikke aktivt deltog, er jeg den dag idag flov over ikke at have gjort en aktiv indsats for at stoppe det. '
Eller i det mindste udtrykke min sympati over for dem det gik ud over.

Jeg græmmes.

---

Gik vi på samme skole "Rin", for jeg var et af ofrene, men tro mig, jeg lever trods alt endnu!

Nu er jeg blot et ofre for Thailand og den globale krise

Jeg græmmes ikke og bær ikke nag til nogen, men håber på bedre tider