Oprettet af
rinpoche d. 07/06-2011 19:49
#1
På en af mine længere varende rejser til Thailand fik jeg den lyse ide at købe en 6 måneders billet med PIA. Pakistan Airlines.
Lad mig blot nøjes med at sige, at dette var ikke en uforglemmelig oplevelse.
Ikke nok med at jeg fik skænket et glas cola op, mens steward-trunten fik sig en snak med en kollega, hvilket resulterede i at hun pøsede en anselig mængde cola ned på mine bukser, da hun vendte sig om i forbindelsen med tiltalen. Dette afholdt hende dog ingenlunde fra forsat at pøse cola.
Nå, shit happens.
Vel ankommen til Perkistan, øhh. Karachi, hvor jeg havde et forlods booket hotel med alt betalt via billetten, stod der alle vegne conmen med hånden fremme. Ikke om det kunne lade sig gøre at få en transport og hotelophold, uden at afgive håndører.
Det viser sig så, at da jeg endelig når til "hotellet" at der er 6-7 andre danskere i mit rejseselskab.
Ikke overraskende slår vi kludene sammen.
Jeg stifter bekendtskab med en sød pige, Trine fra Danmark.
Hun har været i Thailand mange gange før, taller thai og er særdeles velberejst.
Hun tager mig så at sige under sine beskyttende vinger, da jeg sandt at sige dengang kun havde været på charterrejser.
Nå, men det lykkedes os at komme fra Karachi til Bangkok uden at betale mere end højst nødvendigt, selvom "all costs were included" Yeah, right.
Trine medbragte et kæmpestort videokamera (det var i 1992) , da hun skulle forevige Thailands lyksaligheder overfor en en ungdomsskole, hvortil hun var tilknyttet.
Da vi skal igennem immigration, lægger jeg mærke til at hun virker temmelig nervøs. Og denne observation er ikke grebet ud af luften, fordi jeg har set hende håndtere alt og alle med stor selvsikkerhed.
Vi kommer dog igennem og indlogerer os efterfølgende på et Khao San Guest House hvor hun har boet før.
Faktisk i det samme Guest House, hvor hun blev gift med sin svenske mand 2 år før.
Alle kender hende, og vi får VIP behandling.. host. Hvor VIP kan det blive i et Khao San Guest House?
Nå, men oppe på en af vores
separate værelser, spørger hun mig om jeg vil have en joint?
Hvaaaad, jeg ryger ikke?
Og hvor har du den fra?
Tjoo, ser du, jeg tog en god del med af dem fra Danmark, det var derfor jeg var nervøs i tolden.
Ja, man skal høre meget førend ørene falder af.
Hun var nu en gæv pige, og vi tog efterfølgende på ture rundt i Bkk sammen, hvor hun tegnede og fortalte og derfra til Koh Tao, hvor jeg tog dykkercertificat, og vores veje skiltes.
Det blev så en lang historie, men det regner her
