---

Det er oplagt at vi ikke kan blive enige, om hvordan vi skal handle i forhold til vores venner og bekendte. Men vores maade at reagere paa er ofte kultur bestemt.

Diskusionen at handle/ikke handle naar vi loeber ind i en mulig "svindel" forretning afhaenger af den enkelte. Men for mig var det en god debat der gav mig en god insigt i hvordan vi, som danskere taenker. Men ikke alle kan se "den roede traad" og den rolle kulturen spiller i vores maade at handle paa.

Det er jo ogsaa et problem naar vi taler indvandring! Ikke kun fremmede i Danmark, men ogsaa dansker i udlandet, f.eks Thailand, danskere kan vaere mange aar i landet, laere sproget, spise maden have kone og boern men alligevel ikke forstaaet den kultur de har taget ophold i!

ofte er deres selv opfattelse at de er intergeret, men hvis en indfoedt bliver spurgt saa vil svaret ofte vaere noget helt andet!

Saa hvad er kultur og hvad betyder kulturen for den enklete?

Er kaerligheden kun bestemt af feromoner, hormoner, og dna eller har kulturen ogsaa en stor andel i voeres kaerlighedsliv?

Og hvad med venskaber?????

"At forstaa andre mennesker er intelligens, at forstaa sig selv er visdom"

---

Glimrende skrevet, sætter gang i tankevirksomheden.

Her er lidt om min egen baggrund. Jeg er 60 år og af en ganske almindelig dansk familie.

Jeg begyndte at interessere mig for landene i øst- og sydøstasien da jeg var omkring 14 år gammel. Hvad der udløste min interesse, kan jeg ikke huske, men jeg vil tro, det er noget, jeg har hørt i skolen. Jeg fik flere penneveninder, hovedsagelig i Japan og Vietnam, og derfra har det bare udviklet sig gennem årene.

Jeg har været i Japan flere gange, første gang i '68 hvor jeg rejste alene rundt i ca 3 måneder. Jeg fik en japansk kæreste, og hun besøgte mig i '69. Vi var formodentlig blevet gift, hvis ikke hendes forældre havde været så meget imod det.

Jeg har også haft kærester fra Filippinerne, Vietnam og Thailand, af varierende seriøsitet, før jeg "fandt" min kone, som jeg nu har været gift med i 27 år. Jeg var i Thailand for første gang i '72 og har naturligvis været der igen adskillige gange siden. Vi regner med at flytte til Thailand om 2-2½ år.

Størstedelen af vores omgangskreds, udover den danske familie, er enten rent thailandsk eller thai/dansk.

Jeg mener selv, at jeg gennem årene har fået en rimelig god forståelse for thailandsk kultur, men der er selvfølgelig mange ting, jeg ikke forstår en pind af. Sådan tror jeg, det er for alle, der ikke har tilbragt størstedelen af livet, også barndommen, i Thailand.

Nu er forståelse af thailandsk kultur jo heller ikke et spørgsmål om enten/eller. Det er noget, der kommer lidt efter lidt. Og noget af det vigtigste i den forbindelse er, efter min mening, at have et åbent sind, og at respektere vore forskelligheder.