Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Kvinde sigtet for kvindehandel.

Oprettet af TG950 d. 12/07-2011 20:43
#1

klippet fra TV2 Nyheder :

Tirsdag d. 12. jul. 2011 kl. 16:17 af ritzau / mira

[img]http://i2-images2.tv2net.dk/s/95/25540295-615a77027ff5d96b0fea9e07716f7d0a.jpeg[/img] is not a valid Image.
Fire kvinder af thailandsk oprindelse var på bordellet, da politiet troppede op. To af dem bliver nu sigtet sammen med den vietnamesiske bordelmutter. (Modelfoto). Foto: Scanpix/arkiv

Står det til Københavns Politi, så skal en 62-årig vietnamesisk kvinde tilbringe den kommende tid bag tremmer.

Kvinden blev anholdt i dag i forbindelse med en aktion mod et bordel på Vesterbro i København.

I morgen vil kvinden blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Den 62-årige kvinde er sigtet efter straffelovens paragraf om menneskehandel og for rufferi.

Paragraffen om menneskehandel er blandt andet rettet mod personer, der deltager i organiseringen af udenlandske prostituerede, som arbejder i Danmark under en eller form for tvang - for eksempel ved at huse dem.

Fire thailandske prostituerede
Og det var netop udenlandske prostituerede, som politifolkene mødte, da de troppede uanmeldt op på bordellet.

Fire kvinder af thailandsk oprindelse var til stede, og to af dem er nu også blevet sigtet i sagen. Sigtelsen mod dem lyder på ulovligt arbejde, fordi de ikke har opholdstilladelse i Danmark.

Politiet er fortsat i gang med aktionen, som involverede flere ransagninger rundt omkring i København. Ud over Vesterbro-adressen bliver også en adresse i bydelen Valby endevendt af ordensmagten.

Ifølge politiet er det længere tids efterforskning, der har ført til mistanken om, at den 62-årige vietnamesiske kvinde er skyldig i menneskehandel og rufferi.


så længe der er gode penge i skidtet, kommer myndighederne aldrig dette til livs, tværtimod så vil erhvervet bestå længe efter vi har forladt denne jord.
ikke fordi jeg biliger dette erhverv, men det er bare en konstatering.


http://nyhederne....andel.html

Redigeret af TG950 d. 01/01-1970 02:00