---

Så er det for mig snart tid til at vende tilbage til Danmark på to ugers juleferie for at gense familie og gamle venner. På den ene side glæder jeg mig rigtig meget til at se mine gamle venner og min familie i Danmark. Dog glæder jeg mig slet ikke til at komme tilbage til mørke og kulde.

Noget som jeg altid synes er lidt underligt når jeg er i Danmark, er at jeg føler mig forvirret og underlig tilpas. Jeg føler det ikke længere som at komme ”hjem”. Jeg oplever også (eller føler det som om) at familie og venner synes jeg er lidt af ”en særling”. Det føles samtidig for mig, som om tiden er stået stille og der ikke rigtig er sket ret meget nyt når jeg kommer tilbage. Alt er ved det gamle… lige meget hvor lang tid det er siden jeg sidst var der. Det hele virker enormt ensformigt og ret kedeligt. Er jeg den eneste der har det sådan?

Når jeg ser på mit liv og min hverdag i Asien, så er den vidt forskellig fra f.eks. mine venners måde at leve på i Danmark. For det første er min livsstil enormt anderledes – primært fordi jeg lever et sted hvor jeg har langt bedre købekraft og hvor der bare er så mange flere muligheder. Derudover rejser jeg meget mellem forskellige lande og jeg bor dagligt sammen med folk med et andet sprog og en helt anden kultur.

De gange jeg er i Danmark og besøger familie og venner der, så undlader jeg ofte at fortælle for meget fra min hverdag og mit liv her. I stedet bruger jeg energien på at spørge ind til hvordan alle andre har det, fordi der simpelthen er vild forskel på de ting man har oplevet. Når en kammerat f.eks. fortæller om hans ”vilde” tur i byen i Esbjerg, så nøjes jeg blot med at tænke på de ture jeg har taget i Bangkok og Pattaya. Og sådan kunne man blive ved... mad oplevelserne, ferieturene, dagligdagen… ALT er komplet anderledes!

Alligevel er det dejligt og hyggeligt at se familien og vennerne igen… men det er bare som om vi lever i to vidt forskellige verdener. Har I det også sådan? eller er jeg bare blevet ”mærkelig” og har taget skade efter for mange år væk fra Danmark?

---

Sprogblomst:
Hjemhad - Det modsatte af hjemve. Den modløshed, man bliver ramt af under landingen i Københavns Lufthavns støvregn.

Jeg var selv paa vej til at gaa direkte over i afgangshallen ved ankomst til Kastrup en vaad og kold oktober morgen.

---

Kender kun alt for godt følelsen, når flyet rammer jorden i Kastrup. Men glæder mig vildt meget til at se familien, vennerne og spise god fed dansk julemad.

Glæder mig ikke så meget til mørket, kulden, den årlige bytur, priserne og til at sidde og glo foran fjernsynet igen. Men heldigvis når jeg tilbage og holder nytår i Bangkok.