Oprettet af jorn d. 28/11-2005 08:41
#1
En "lille" anekdote:
En dag sad jeg alene og noed en stille pilsner paa den lille "lokale", I kender godt stedet! Det et gadekoekken af dem med fem borde bygget i trae af ubestemmelig herkomst og med tilhorende taburetter. Koekkenet bestaar hovedsagligt en gasflaske der har set bedre dage, samt en aldrene katoy, der vimser rundt og "stamper" "somtambue" til de lokale "motorcykler"
Saa var det en thai henvendte sig til mig og spurgte, hoeftligt paa gebrokkent Thailings, om han maatte goere mig selskab. "Naturligvis" svarede jeg, selv om jeg havde en af de der dage, hvor jeg egentligt hvade mest lyst til at side og "sumpe" i mit eget jeg.
Jeg tror nu nok, at han havde en fornemmelse af mit humoer, og at han havde udset det som sin opgave at "oploefte" stemmingen"
Han hidkaldte " Katoyen" og paa sin skarpe "jor" dialekt blev ordreren afgivet! Faa sekunder efter blev to "beer chang kurd chai la gor Namkang" anbragt paa et lille vakelvornet bambusbord, et af dem der altid staar for bordenden. Med stor rutine ibrugen af istangen fyldte hun glassene og skaenkede oellet med en omhyggelighed der var en femstjermet resturant vaerdi.
MmmmH, hvor det smagte, Det kolde gyldne oel gjorde godt! og det varede ikke laenge foer snakken gled let fra munden.
Min nye "ven" var meget nysgerrig og mange spoergsmaal blev stillet,
Ind imellem kom katoyen vimsene og med aerefuld atitude soergde hun for at glassene var fyldt, alt imens hun aabenlyst flirted med os begge!
Med stor stolthed blev diverse "Esan" retter fremtryllet og med stor vaerdig blev de serveret! Jo Hun var skab en "dame" der nok vidste hvordan man goer i de bedre kredse!
Min nye "ven" maatte naturligvis vide hvor jeg havde mit faederland. og selv om Danmark nok er kendt af de fleste, saa kunne jeg nu ikke lade vaere med at spoerge hvad han, min nye "ven" vidste om landet saa fjernt mod nord?
Der blev lidt tavshed og min nye "ven" saa meget betaenksom ud. Katoyen var jo aldrig langt borte og hun havde helt sikkert fuldt godt med i vores samtale. Fluks vimse hun over til bordet, kastede is i glassene, hvorpaa hun sendte mig et af hendes mest charmernde smil, samtidig sendte hun sin albue udtil venstre, og viskede diskret "Eter smilkel"
Jeg tro nok at hun ville give min nye "ven" "en albue i siden" men den ramte ham klokke rent i panden samtidig med at han havde loeftet glasset til munden! Der opstod en del panik hos vores ellers saa vaerdige katoy og mine nye "ven" fik ogsaa udsendt et par kraftige closer!
katoyen fortrak hastigt over til gasflasken og begyndte ihaerdigt at "goere rent"
Da panikken havde lagt sig og min nye "ven" havde genfundet sin vaerdighed, saa fik jeg mere information om dansk fodbold end jeg selv besad og han var sikker paa at Sverige var en del af Danmark.
For ikke at skabe en ny "situation" saa proevede jeg paa at forklare at Sverige og Danmark begge var en del af skandinavien, men to forskellige lande! Det var lidt af en opgave, men efter at have tegnet diverse kort paa servitter, saa tro jeg faktisk, at det lykkedes.
Tusmoerket var saa smaat begyndt, oellet var ved at blive lummert, da voeres katoy holdt en stor distance og vi maatte selv skaenke i glassene!
Jeg kunne nu godt fornemme at min nye "ven" sad inde med noget! Jeg gik ham lidt paa klingen for ligesom at lette stemningen lidt!
Saa kom det frem" jo han havde hoert en historie om Danmark, men han kunne simpelthen ikke faa sig selv til at tro paa at den var sand!"
Igen tavshed og saa kom det! Min nye "ven" havde hoert, at hvis man tabte sin pung i Danmark selv med 10.000,- bath i, Saa kunne man faa brev fra politet og hente sin pung paa politistationen, med alle pengene i!
Pudsigt nok, saa var det, hvad der skete for mig, faa dage foer jeg rejste til Thailand, saa jeg kunne kun bekraefte hans historie!
Vi drak de sidste lunke slatter oel og da vi sagde farvel, saa sage han:
"Jeg forstaar ikke hvorfor du vil bo thailand!"
og historien, joe den er sand nok
