Jyllands-Posten vil i januar måned bringe en større artikelserie, hvor der skal bringes historier med forskellige som er kommet til Danmark fra udlandet. I den forbindelse vil Jyllands-Posten godt i kontakt med en thailænding også.
Jeg hedder Tobias Dinnesen, og jeg er journalist på Morgenavisen Jyllands-Posten.
Jeg skriver til dig, fordi vi er i gang med at arbejde på en større artikelserie, hvor vi meget gerne vil tale med forskellige, der er kommet til Danmark fra et sted i udlandet og har haft en forestilling om, hvad Danmark er, og på en eller anden måde aktivt har valgt, at det skulle være Danmark, der var målet.
I den forbindelse har jeg valgt, at jeg meget gerne vil tale med en thai, som er kommet til Danmark og har giftet sig med en dansk mand. Jeg vil bl.a. gerne høre noget om, hvorfor valget er faldet på Danmark, hvilke forestillinger hun gjorde sig inden, om de har levet op til forventingerne, og hvad Danmark betyder for hende.
Da artikelserien kommer til at køre i vores store søndagssatsning, Indblik, er en del af præmissen også, at vi meget gerne vil have taget nogle gode billeder af dem, som vi taler med. Derfor vil processen være todelt:
Dels vil der være en dag, hvor jeg som journalist gerne vil lave interviewet. Det bliver uden fotograf, da det tit bliver noget rod, hvis man skal tage en hel dag ud af kalenderen, ligesom vi meget gerne vil opleve hende (på billeder) i hendes hverdag. På arbejde, derhjemme, med familien eller noget helt fjerde. Derfor vil foto-delen foregå en anden dag end interviewet, og vores fotograf vil i så vid udstrækning, som det er muligt, gerne følge hende en hel dag.
Interviewet bliver ikke fokuseret på fordomme og mærkelige holdninger til at være kommet til Danmark for at gifte sig, men i stedet på den personlige historie og den personlige oplevelse af at leve i Danmark og være gift med en dansk mand.
Jeg håber meget, at I kan hjælpe med at formidle kontakt til et par, som gerne vil stille op. Jeg kan fanges på nedenstående numre.
Da vi gerne vil køre artikelserien i løbet af januar, håber jeg på hurtigt svar. På forhånd tak.
Med venlig hilsen,
Tobias Dinnesen
Journalist
Morgenavisen Jyllands-Posten
Grøndalsvej 3, DK-8260 Viby J
t: (+45) 87 38 37 05 (direkte)
m: (+45) 21 63 53 92
e:
w:
www.jp.dk
Såfremt nogle herinde føler at de eller deres thailandske kone/mand har et budskab at få frem og har lyst til at deltage, så er du/I velkommen til at kontakte Tobias direkte og fortælle lidt om hvem, hvad, hvor og hvorfor du/I er et godt emne til artiklerne.
På forhånd mange tak.