Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Nekrolog: Gorm Borup

Oprettet af Webmaster d. 06/03-2012 03:05
#1

[img]http://i179.photobucket.com/albums/w284/GhiaDK/GormBorup.jpg[/img] is not a valid Image.

GORM BORUP, tidl. direktør for Thai Airways International med sæde i København, er afgået ved døden i en alder af 77 år. Han døde på et sygehus i Bad Waldfriedhof ved Frankfurt nær sit hjem.

Afdøde fik sin luftfartsuddannelse i SAS og virkede senere i PanAm henholdsvis Swissair, indtil han i begyndelsen af 1960’erne kom til Thai Airways International, hvor han i begyndelsen var chef for selskabet i Skandinavien, men snart efter fik han hele Europa, Mellemøsten samt Afrika som sit ansvarsområde.

Det var i Gorms chefperiode, at Thai i 1972 etablerede sin første rute til Europa, hvilken gik fra Bangkok til København. Først på et senere tidspunkt blev storbyerne Frankfurt, London og Paris inkluderet i Thai’s rutenet.

Efter sin pensionering fra Thai bosatte afdøde sig i Frankfurt med sin tyskfødte hustru, Marlene. Herfra drev han en rejsevirksomhed med salg af rejser til og fra Thailand.

I mange år stod Gorm i spidsen for den europæiske afdeling af PATA (Pacific Asia Travel Association), og som privatmand gav han i udstrakt grad sin støtte til det tidligere meget omtalte børnehjem i Pattaya, der blev opsamlingssted for børn fødte af thailandske kvinder med amerikanske Vietnam-soldater som fædre. Desuden havde golf hans store fritidsinteresse.

Udover hustruen efterlader han sig tre børn, alle sammen bosiddende i Danmark. Et af børnene er sønnen Peter, direktør på Arp-Hansen-hotellet Strand i Havnegade i København.

Kilde: Check-In.dk