Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Opholdstilladelse - krav til indtægt

Oprettet af TT-Horsens d. 10/03-2012 15:26
#1

Er der nogen der har kendskab til om der kræves nogen minimum indtægt for at søge opholdstilladelse i DK til til sin Thailandske kone ?

Oprettet af larschr5 d. 10/03-2012 16:28
#2

Der er ikke nogle krav om en specifik indtægt, nej.

Sakset fra Ægteskab Uden Grænsers vejledning:

Man skal kunne forsørge sin udenlandske ægtefælle eller registrerede partner. Normalt vil dette krav være opfyldt, hvis du ikke har fået offentlig hjælp efter Integrationsloven eller Aktivloven i en periode på 3 år forud for afgørelsen om ægtefællesammenføring. Eksempler på ydelser som falder under Aktivloven eller Integrationsloven:

Kontanthjælp 
Revalidering 
Starthjælp
Introduktionsydelse (men ofte kan flygtninge få dispensation fra kravene - se afsnit herom)
Ledighedsydelse til personer i flexjob i forbindelse med arbejdsløshed

Læs hele vejledningen så du er opmærksom på at i opfylder alle krav.


http://www.aegtes...mmenforing

Oprettet af OleOrm d. 10/03-2012 16:35
#3

- Det foreslås at ophæve pointsystemet for ægtefællesammenføring og at tilbageføre 24-årsreglen til den form, som reglen havde, før pointsystemet blev indført.

- Desuden foreslås det at tilbageføre tilknytningskravet til det tilknytningskrav, der var gældende, før pointsystemet blev indført.

- Endvidere foreslås det at ændre 28-årsreglen om, hvilke personer der er undtaget fra tilknytningskravet, således at der i stedet skal gælde en 26-årsregel.

- Det foreslås herudover, at opholdstilladelse som ægtefællesammenført fremover normalt skal betinges af, at udlændingen består en danskprøve, der som udgangspunkt aflægges efter, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse. Udlændingen skal bestå prøven senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregistret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen som ægtefællesammenført.

- Der er mulighed for omprøve inden for 3 måneder. Består udlændingen danskprøven, kan den ægtefællesammenførte udlænding fortsat opholde sig her i landet. Hvis udlændingen ikke består danskprøven, aktualiseres spørgsmålet om, hvorvidt opholdstilladelsen skal inddrages.

- Det foreslås, at der – foruden adgangen til fortsat ophold her i landet – gives mulighed for, at den økonomiske sikkerhedsstillelse, der normalt skal stilles som betingelse for opholdstilladelse, nedsættes med 20.000 kr., hvis udlændingen består danskprøven.

- For at sikre, at ægtefællesammenførte udlændinge har et kontinuerligt incitament til at lære dansk, foreslås det, at der endvidere gives adgang til, at den økonomiske sikkerhedsstillelse nedsættes med yderligere 10.000 kr., hvis udlændingen inden for en bestemt periode består en danskprøve på et højere niveau. Sikkerhedsstillelsen kan herudover nedsættes med yderligere 10.000. kr., hvis udlændingen består en afsluttende prøve i dansk.

- Det foreslås også, at den økonomiske sikkerhed, som den herboende ægtefælle normalt skal stille i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, nedsættes til 50.000 kr.

- Herudover foreslås det at fjerne gebyrerne på familiesammenføringsområdet. Udlændingemyndighederne er ved at overgå til elektronisk sagsbehandling frem for at behandle sagerne på papir.

- Af hensyn til muligheden for at kunne behandle asylsager m.v. elektronisk foreslås det, at persondatalovens bestemmelse om, at den offentlige forvaltning ikke må føre edb-registre med oplysninger om politiske forhold, som ikke er offentligt tilgængelige, ikke finder anvendelse ved behandlingen af asylsager m.v.

- Lovforslaget indeholder også forslag til en mindre justering af udlændingeloven i forbindelse med, at Kommissionens opgaver vedrørende den centrale database i Eurodacfingeraftrykssystemet overgår til et nyoprettet agentur, der Til lovforslag nr. L 104 Folketinget 2011-12 AA006403 samlet skal varetage den operationelle forvaltning af større it-systemer inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed.

- Lovforslaget indeholder endvidere et forslag, der vedrører indgåelse af repræsentationsaftaler med andre Schengenlande i overensstemmelse med visumkodeksen.

- Herudover indeholder lovforslaget en række forslag som følge af, at det ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev besluttet at nedlægge Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og overføre sagsområderne til andre ministerier.

- Endelig indeholder lovforslaget forslag til en ændring som følge af, at Liechtenstein er indtrådt i Schengen-samarbejdet, samt konsekvensændringer.

Et lovudkast blev den 9. januar 2012 sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer med en frist for bemærkninger på 4 uger. Bl.a. forslaget om indgåelse af repræsentationsaftaler blev indsat, mens lovudkastet var i høring.
På den baggrund blev lovforslaget sendt i høring igen den 8. februar 2012. Af hensyn til ønsket om en høringsperiode på 4 uger, er fristen for bemærkninger fastsat til den 7. marts 2012.

Oprettet af alphabravo d. 10/03-2012 18:09
#4

Det som jeg ved er at i 1998 var der krav om at du skulle have MINDST det som svarre til 2 X kontanthjælp i indtægt.

men det var som nævnt i 1998.....

Oprettet af TT-Horsens d. 10/03-2012 19:23
#5

Tak for jeres indput.

Hvor er det dog tåbligt at man ikke må have modtaget ydelser efter aktivloven i 3 år, hvis man i dag ER tilkendt førtidspension Shock
Det giver da ikke mening overhovedet ...

Oprettet af Lung Yao d. 11/03-2012 11:14
#6

TT-Horsens skrev:
Tak for jeres indput.
Hvor er det dog tåbligt at man ikke må have modtaget ydelser efter aktivloven i 3 år, hvis man i dag ER tilkendt førtidspension Shock
Det giver da ikke mening overhovedet ...

Jo det er det, desvære, nemligt at det skal ikke være nemt at få en udenlandske partner/kone til DK.


P.S. : var der ikke noget med at SU som ikke er tilbagebetalte skulle OGSÅ være en hindring for Familiesammenføring ?



.

Redigeret af Lung Yao d. 01/01-1970 02:00

Oprettet af TT-Horsens d. 12/03-2012 11:41
#7

SU gæld ... UPS ...

Oprettet af TT-Horsens d. 12/03-2012 12:03
#8

Jeg har lige talt med udlændingestyrelsen. De siger at karenstiden for modtagelse af ydelser efter aktivloven nu er 5 år Sad

Oprettet af Peder1968 d. 12/03-2012 12:04
#9

TT-Horsens skrev:

SU gæld ... UPS ...


Stop nu med at sætte rygter i gang Hello....

SU-lån hører under SU-loven og altså ikke hverken aktiv- eller integrationsloven.

Oprettet af larschr5 d. 12/03-2012 13:13
#10

TT-Horsens skrev:

Jeg har lige talt med udlændingestyrelsen. De siger at karenstiden for modtagelse af ydelser efter aktivloven nu er 5 år Sad


Så har du talt med en inkompetent medarbejder i Udlændingestyrelsen. Det sker desværre tit. Så hvis du er i tvivl om noget, så spørg f.eks her eller på Ægteskab uden grænsers forum.

Ring til dem igen og fortæl dem at der på deres egen hjemmeside står at karenstiden er 3 år:

http://www.nyidan...aeller.htm


Jeg søgte familiesammenføring i juni 2011 og afleverede i den forbindelse en blanket underskrevet af kommunen på at jeg ikke havde modtaget ydelser efter aktivloven i de sidste 3 år.

Det er helt klart en forkert oplysning du har fået.