Op mod hver sjette eller over halvanden million mennesker rammes hvert år af kræft som følge af en simpel infektionssygdom.

Det viser en ny undersøgelse om kræftdødsfald tilbage i 2008, som netop er offentliggjort i Lancet Oncology.

Det er bakterier, parasitter og diverse vira, der ligger til grund for de mange kræfttilfælde. Blandt årsagerne finder man human papillomavirus (HPV), der rammer kønsorganerne hos både mænd og kvinder, Helicobacter pylori (Hp), der kan udvikle mavesår samt hepatitis B og C, der giver leverbetændelse.

Forskerne har gennemtrawlet sygdomsdata og blandt andet fundet frem til, at risikoen for kræft i forbindelse med infektion er tre gange så stor i udviklingslande som i ilande.

»Nogle af disse infektioner har egenskaber, der gør, at de kan medføre celleforandringer og tilmed slå kroppens kontrolmekanismer for udvikling af syge celler ud af kraft, og har man først fået infektionen, vil den, hvis den ikke går spontant væk af sig selv, resultere i udvikling af kræft,« siger afdelingschef Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut til ing.dk.

Han understreger derfor vigtigheden af at lade sig vaccinere mod de mest almindelige typer af disse sygdomme.

»Vaccinationen er forebyggende. Har man først fået infektionen, har vaccinationen ingen virkning,« siger han.

Når det drejer sig om muligheden for at erhverve sig hepatitis A og B peger Kåre Mølbak på det fornuftige i at lade sig vaccinere, inden man som enlig mand tager til eksempelvis Thailand.

»På vores tal kan vi se, at en familie, der tager af sted til Thailand, er der meget lille risiko for at man får hepatitis A og B, men er der tale om en enlig mand, stiger risikoen betydeligt, og det kan lægerne måske godt være mere opmærksomme på,« siger han.

På grund af omfattende vaccinationsprogrammer er de pågældende infektionssygdomme ikke så udbredte i Danmark, men Kåre Mølbak peger på, at eksempelvis adopterede fra udlandet og indvandrere eller efterkommere af indvandrere kan være bærere af smitte uden at være klar over det.

Forskerne har anvendt data fra flere databaser, der tilsammen beskrev 27 forskellige kræfttyper i 184 lande.