Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Phuket Island Resort

Oprettet af Robert Kronberg d. 23/05-2012 19:50
#1

Hej,

I maj måned 1980 boede jeg på tre forskellige hoteller i Thailand, hvor det ene var Asia Hotel i Bangkok lige ved siden af mit nuværende hjem.

Det første hotel var Phuket Island Resort, 73/1 Rasda Road, Phuket. Hotellet findes ikke længere, men der var pigtråd udenom og dødningehoveder ved udgangene, som advarede imod thaierene eller noget andet, men det var nok thaierne ... Måske var det blot et stunt for at gøre det spændende med sådan en eksotisk ø.

Jeg kan ikke huske, hvor det var på øen, og jeg kan ikke finde Rasda Road eller Tannon Rasda på Google Maps, men i ren nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig at vide, hvor vi var på øen. Hotellet findes nok stadig under et andet navn, men jeg kunne godt tænke mig at besøge det igen efter så mange år.

Jeg ved kun, at vi besøgte Phuket Town (som stank dengang), Phi Phi Island (der var helt øde) og James Bond Island (som allerede var en turistfælde).

Kan nogen hjælpe?

Hilsen, Robert