Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Den nye infødsretsprøve, klarer du den..
#2
Jubii jeg har også bestået... godt nok kun med 35 rigtige
Der er vel ca. 10 spørgsmål som er underlige....
Oprettet af
Klovn d. 02/06-2012 09:08
#3
33 rigtige 7 forkerte 7:45 minutter ( hurtigkarl )
Min datter 18 rigtige ( 11 år )
min søn 23 rigtige ( 12 år )
min kone 24 rigtige
Vi har heldigvis alle Dansk Pas, he he vi er rigtige Danskere
Redigeret af
Klovn d. 02/06-2012 09:32
Oprettet af
rukka d. 02/06-2012 09:39
#4
Jeg må opgive mit statsborgerskab. . .
31
Oprettet af
Stampe d. 02/06-2012 09:43
#5
Dit resultat
Du havde 37 rigtige besvarelser
3 var forkerte
Tidsforbruget var: 04:37 min
Oprettet af
sony d. 02/06-2012 09:54
#6
38 rigtige 3.56 min puha jeg kan godt være dansker. Men hold da kæft nogle spørgsmål.
#7
Ja ud med dig
Jeg vil gætte på hvis mine forældre prøvede ville de også ryge ud
Oprettet af
lbob d. 02/06-2012 11:04
#9
Det er jo sådan en omgang flip som det her at man kan være behagelig fritaget for i fx Thailand.
Alt og alle skal måles, vejes og vurderes ud fra nogle forældede naturvidenskabelige principper, fordi det dermed bliver muligt at klassificere alting og putte i små, pæne kasser så alle kan forstå. Og på den måde bliver vi så også kassetænkningens foregangsmænd og -kvinder.
Se bare på eksemplerne i denne tråd: folk står i kø for at fortælle om deres resultater. Vi behøver ikke længere nogen til at fortælle os, at vi skal gøre dette eller hint. Nej nu kan vi måle og putte os selv i de små, fine kasser!
Hør Malvina Reynolds lille sang. Den understreger ligesom problematikken:
http://www.youtub...JjE-UtqQdU
#10
lbob skrev:
Det er jo sådan en omgang flip som det her at man kan være behagelig fritaget for i fx Thailand.
Alt og alle skal måles, vejes og vurderes ud fra nogle forældede naturvidenskabelige principper, fordi det dermed bliver muligt at klassificere alting og putte i små, pæne kasser så alle kan forstå. Og på den måde bliver vi så også kassetænkningens foregangsmænd og -kvinder.
Se bare på eksemplerne i denne tråd: folk står i kø for at fortælle om deres resultater. Vi behøver ikke længere nogen til at fortælle os, at vi skal gøre dette eller hint. Nej nu kan vi måle og putte os selv i de små, fine kasser!
Hør Malvina Reynolds lille sang. Den understreger ligesom problematikken:
http://www.youtub...JjE-UtqQdU
Hvad er det fro en gang vaas ? Hvad har det med proeven at goere ?
Oprettet af
Boes d. 02/06-2012 13:02
#11
hugoboerge skrev:
lbob skrev:
Det er jo sådan en omgang flip som det her at man kan være behagelig fritaget for i fx Thailand.
Alt og alle skal måles, vejes og vurderes ud fra nogle forældede naturvidenskabelige principper, fordi det dermed bliver muligt at klassificere alting og putte i små, pæne kasser så alle kan forstå. Og på den måde bliver vi så også kassetænkningens foregangsmænd og -kvinder.
Se bare på eksemplerne i denne tråd: folk står i kø for at fortælle om deres resultater. Vi behøver ikke længere nogen til at fortælle os, at vi skal gøre dette eller hint. Nej nu kan vi måle og putte os selv i de små, fine kasser!
Hør Malvina Reynolds lille sang. Den understreger ligesom problematikken:
http://www.youtub...JjE-UtqQdU
Hvad er det fro en gang vaas ? Hvad har det med proeven at goere ?
Alle kan jo ha en dårlig dag ikk ?
#12
Dit resultat
Du havde 40 rigtige besvarelser
0 var forkerte
Tidsforbruget var: 02:13 min
Jeg synes faktisk, at det var OK spørgsmål, da det drejer sig om en indfødsretsprøve. Ikke om adgang til familiesammenføring!
Man har jo også mulighed for at læse på stoffet inden..Og det er altå et dansk statsborgerskab man selv ønsker at opnå her.
En del må siges at savne relevans, siges der..
Det er jeg ikke enig i.. !
Prøven afspejler vel hvad en normalt oplyst dansker bør vide som minimum
Var dog ikke hel lun ved det der fodboldspgm.
Anede ikke ret meget om det, men ved der skal afholdes et eller andet i Polen og bananstaten Ukraine
Nu kan man hævde, at jeg måske kender de mange spgm. i forfatningsret lidt bedre, pga. mit fag..
Ja, det er rigtigt, men som sagt..
En middel interesseret borger EFTER undervisning i faget kan altså sagtens klare testen med få fejl.
Og det er fuldstændig uafhængigt af om man er skomager eller skolelærer
man kan hævde, at for ordblinde er det svært. Ja, enig.
men selv som ordblind kan man jo godt slå lyttebøfferne ud i undervisningen, og tilegne sig den viden uden at læse ret meget.
Jeg tror problemet er mangel på interesse, hvis man har meget svært ved den prøve.
Både for danskere og kommende danskere.
Jeg personligt interessere mig lige så lidt for fodbold som for korsstingsbroderi.. Men var det krævet, at jeg for at opnå noget jeg rigtig gerne ville, at jeg skulle svare på et par spørgsmål om boldspil, så måtte man jo bare forberede sig.
Oprettet af
lbob d. 02/06-2012 13:51
#13
@hugoboerge
Beklager hvis det er blevet lidt for abstrakt. Skal prøve at forklare kort, hvad det har med prøven at gøre: En test eller en prøve er en måde hvorpå man kan måle et eller andet. Det kan være en indfødsretsprøve eller en eksamen eller mange andre ting. En eksamen for eksempel består i, at man skal testes for hvor meget man har lært i den tid man har gået i skole, taget kursus etc. etc. Når alle har været til prøve forelægger der nogle resultater. Disse resultater tildeles en karakter som kan være bestået/ikke-bestået, gives efter 12-skalaen, 13-skalaen, UG eller hvad man nu vælger at kalde det. Det korte af det lange er, at man bliver vurderet på det man har forstået og hvor meget man har forstået. På den måde kan eksempelvis folk der ikke har taget en universitetsuddannelse også forstå, hvor "kloge" de folk der har taget en universitetsuddannelse er. Hvis de har fået et 12 tal er de i toppen og hvis de har fået -3 er de i bunden. Det skulle vist være meget simpelt at forstå, og princippet er det samme i alle andre former for tests og prøver. Med andre ord kan vi sige at vi har klassificeret nogle personer der har taget en prøve: Vi har puttet dem i nogle kasser! I mit MEGET simple eksempel har jeg lavet to kasser: en for de kloge og en for de dumme. Problemet er bare, at det giver et forsimplet billede af de mennesker der måles på. De kan jo godt have andre kvaliteter end det der kommer frem til prøven. De kan måske være ganske intelligente, men være ordblinde. Hvilket jo måske ville betyde at resultatet af prøven ville være dårligt, da personen måske hverken kan læse eller skrive tilfredsstillende, men ellers fungere godt og være kvik i pæren.
Denne tankegang med at klassificere mennesker efter nogle naturvidenskabelige principper (dvs. det som kan vejes, måles, tages tid på osv.) gennemsyrer vores måde at tænke på. Man kunne sige det er en del af vores kultur, der udspringer af oplysningstidens trang til at oplyse ved netop at skulle klassificere alt. Problemet med de naturvidenskabelige principper er, at de blev brugt – og bruges – til at kontrollere afstande, vægt, størrelse, tid m.m. på alverdens ting fra atomer til planeter, men de er meget svære at overføre på mennesker, når vi gerne vil måle på dem. Et menneske er sværere at måle på fordi det netop er et menneske. Det vil sige handler efter nogle helt andre spilleregler (fx kultur) end alt andet i denne verden. Derfor bliver det så svært at måle på mennesker med disse principper. IQ test er et af de mange eksempler på, hvordan den naturvidenskabelige tanke er forsøgt overført. Skalaen vil typisk se sådan her ud:
• Under 70: Meget lavt
• 70-90: Lavt
• 90-110: Normalt
• 110-130: Højt
• 130 og derover: Meget højt
Igen fremgår det at det er de naturvidenskabelige principper der styrer hvordan vi skal forstå andre mennesker. Resultatet er bl.a. at vi begynder at konkurrere på resultaterne. Man er fx højere oppe på den sociale rangstige hvis man kan sige, at man fik et 12 tal til eksamen eller man er Mensa-medlem eller man har 40 rigtige svar frem for 10! Og disse tal bruger vi så til fx at styre hinanden. Det er jo nemmere at få et godt job hvis man kan vise nogle gode karakterer i CVet. Eller et statsborgerskab.
En lang korklaring til det jeg mente med mit forrige indlæg. Det jeg mener er blot, at den kassetænkning som opstår fordi vi skal konkurrere på tal som kan bruges til at måle og veje os, ikke altid er positivt og at vi risikerer at overse mange andre muligheder, evner og kvaliteter end dem som kan måles med naturvidenskabelige principper. Og ikke mindst, at vi ikke behøver at tænke på samme måde som dem der gerne vil have os til at tænke på denne måde!
Oprettet af
Klovn d. 02/06-2012 13:56
#14
lbob skrev:
@hugoboerge
Beklager hvis det er blevet lidt for abstrakt. Skal prøve at forklare kort, hvad det har med prøven at gøre: En test eller en prøve er en måde hvorpå man kan måle et eller andet. Det kan være en indfødsretsprøve eller en eksamen eller mange andre ting. En eksamen for eksempel består i, at man skal testes for hvor meget man har lært i den tid man har gået i skole, taget kursus etc. etc. Når alle har været til prøve forelægger der nogle resultater. Disse resultater tildeles en karakter som kan være bestået/ikke-bestået, gives efter 12-skalaen, 13-skalaen, UG eller hvad man nu vælger at kalde det. Det korte af det lange er, at man bliver vurderet på det man har forstået og hvor meget man har forstået. På den måde kan eksempelvis folk der ikke har taget en universitetsuddannelse også forstå, hvor "kloge" de folk der har taget en universitetsuddannelse er. Hvis de har fået et 12 tal er de i toppen og hvis de har fået -3 er de i bunden. Det skulle vist være meget simpelt at forstå, og princippet er det samme i alle andre former for tests og prøver. Med andre ord kan vi sige at vi har klassificeret nogle personer der har taget en prøve: Vi har puttet dem i nogle kasser! I mit MEGET simple eksempel har jeg lavet to kasser: en for de kloge og en for de dumme. Problemet er bare, at det giver et forsimplet billede af de mennesker der måles på. De kan jo godt have andre kvaliteter end det der kommer frem til prøven. De kan måske være ganske intelligente, men være ordblinde. Hvilket jo måske ville betyde at resultatet af prøven ville være dårligt, da personen måske hverken kan læse eller skrive tilfredsstillende, men ellers fungere godt og være kvik i pæren.
Denne tankegang med at klassificere mennesker efter nogle naturvidenskabelige principper (dvs. det som kan vejes, måles, tages tid på osv.) gennemsyrer vores måde at tænke på. Man kunne sige det er en del af vores kultur, der udspringer af oplysningstidens trang til at oplyse ved netop at skulle klassificere alt. Problemet med de naturvidenskabelige principper er, at de blev brugt – og bruges – til at kontrollere afstande, vægt, størrelse, tid m.m. på alverdens ting fra atomer til planeter, men de er meget svære at overføre på mennesker, når vi gerne vil måle på dem. Et menneske er sværere at måle på fordi det netop er et menneske. Det vil sige handler efter nogle helt andre spilleregler (fx kultur) end alt andet i denne verden. Derfor bliver det så svært at måle på mennesker med disse principper. IQ test er et af de mange eksempler på, hvordan den naturvidenskabelige tanke er forsøgt overført. Skalaen vil typisk se sådan her ud:
• Under 70: Meget lavt
• 70-90: Lavt
• 90-110: Normalt
• 110-130: Højt
• 130 og derover: Meget højt
Igen fremgår det at det er de naturvidenskabelige principper der styrer hvordan vi skal forstå andre mennesker. Resultatet er bl.a. at vi begynder at konkurrere på resultaterne. Man er fx højere oppe på den sociale rangstige hvis man kan sige, at man fik et 12 tal til eksamen eller man er Mensa-medlem eller man har 40 rigtige svar frem for 10! Og disse tal bruger vi så til fx at styre hinanden. Det er jo nemmere at få et godt job hvis man kan vise nogle gode karakterer i CVet. Eller et statsborgerskab.
En lang korklaring til det jeg mente med mit forrige indlæg. Det jeg mener er blot, at den kassetænkning som opstår fordi vi skal konkurrere på tal som kan bruges til at måle og veje os, ikke altid er positivt og at vi risikerer at overse mange andre muligheder, evner og kvaliteter end dem som kan måles med naturvidenskabelige principper. Og ikke mindst, at vi ikke behøver at tænke på samme måde som dem der gerne vil have os til at tænke på denne måde!
Du går sgu"da op i det ! vi andre har det barre sjovt.....
#15
lbob
Du blander bare flere ting sammen.
Evaluering generelt, intelligensmåling og den omtalte test har umiddelbart intet med hinanden at gøre.
Om man er imod evaluering generelt er et politisk spørgsmål, der kan være sjov at diskutere teoretisk.
I praksis slipper vi næppe af med det. Hvad skulle der ellers måles på uden at det blev en subjektiv vurdering?
Denne test har INTET med "måling" af intelligens at gøre.
#16
lbob skrev:
@hugoboerge
Beklager hvis det er blevet lidt for abstrakt. Skal prøve at forklare kort, hvad det har med prøven at gøre: En test eller en prøve er en måde hvorpå man kan måle et eller andet. Det kan være en indfødsretsprøve eller en eksamen eller mange andre ting. En eksamen for eksempel består i, at man skal testes for hvor meget man har lært i den tid man har gået i skole, taget kursus etc. etc. Når alle har været til prøve forelægger der nogle resultater. Disse resultater tildeles en karakter som kan være bestået/ikke-bestået, gives efter 12-skalaen, 13-skalaen, UG eller hvad man nu vælger at kalde det. Det korte af det lange er, at man bliver vurderet på det man har forstået og hvor meget man har forstået. På den måde kan eksempelvis folk der ikke har taget en universitetsuddannelse også forstå, hvor "kloge" de folk der har taget en universitetsuddannelse er. Hvis de har fået et 12 tal er de i toppen og hvis de har fået -3 er de i bunden. Det skulle vist være meget simpelt at forstå, og princippet er det samme i alle andre former for tests og prøver. Med andre ord kan vi sige at vi har klassificeret nogle personer der har taget en prøve: Vi har puttet dem i nogle kasser! I mit MEGET simple eksempel har jeg lavet to kasser: en for de kloge og en for de dumme. Problemet er bare, at det giver et forsimplet billede af de mennesker der måles på. De kan jo godt have andre kvaliteter end det der kommer frem til prøven. De kan måske være ganske intelligente, men være ordblinde. Hvilket jo måske ville betyde at resultatet af prøven ville være dårligt, da personen måske hverken kan læse eller skrive tilfredsstillende, men ellers fungere godt og være kvik i pæren.
Denne tankegang med at klassificere mennesker efter nogle naturvidenskabelige principper (dvs. det som kan vejes, måles, tages tid på osv.) gennemsyrer vores måde at tænke på. Man kunne sige det er en del af vores kultur, der udspringer af oplysningstidens trang til at oplyse ved netop at skulle klassificere alt. Problemet med de naturvidenskabelige principper er, at de blev brugt – og bruges – til at kontrollere afstande, vægt, størrelse, tid m.m. på alverdens ting fra atomer til planeter, men de er meget svære at overføre på mennesker, når vi gerne vil måle på dem. Et menneske er sværere at måle på fordi det netop er et menneske. Det vil sige handler efter nogle helt andre spilleregler (fx kultur) end alt andet i denne verden. Derfor bliver det så svært at måle på mennesker med disse principper. IQ test er et af de mange eksempler på, hvordan den naturvidenskabelige tanke er forsøgt overført. Skalaen vil typisk se sådan her ud:
• Under 70: Meget lavt
• 70-90: Lavt
• 90-110: Normalt
• 110-130: Højt
• 130 og derover: Meget højt
Igen fremgår det at det er de naturvidenskabelige principper der styrer hvordan vi skal forstå andre mennesker. Resultatet er bl.a. at vi begynder at konkurrere på resultaterne. Man er fx højere oppe på den sociale rangstige hvis man kan sige, at man fik et 12 tal til eksamen eller man er Mensa-medlem eller man har 40 rigtige svar frem for 10! Og disse tal bruger vi så til fx at styre hinanden. Det er jo nemmere at få et godt job hvis man kan vise nogle gode karakterer i CVet. Eller et statsborgerskab.
En lang korklaring til det jeg mente med mit forrige indlæg. Det jeg mener er blot, at den kassetænkning som opstår fordi vi skal konkurrere på tal som kan bruges til at måle og veje os, ikke altid er positivt og at vi risikerer at overse mange andre muligheder, evner og kvaliteter end dem som kan måles med naturvidenskabelige principper. Og ikke mindst, at vi ikke behøver at tænke på samme måde som dem der gerne vil have os til at tænke på denne måde!
Man kan ogsaa vaere heldig at gaa op til eksamen og faa UG med kryds og slange fordi man har trukket et emne man har laest paa dagen foer man gaar op, det betyder vel ikke at man er altvidende. Det kunne ogsaa have vaeret modsatrettet hvor man havde trukket kongeraekken i Frankrig og staaet fuldstaendig blank. Hvad kan man bruge kongeraekken i Frankrig til naar man bor i Danmark eller andetsteds ?
Oprettet af
lbob d. 02/06-2012 14:12
#17
@sudsakhon
Jeg blander ikke noget sammen. Jeg giver blot eksempler til at understøtte mit første indlæg i tråden.
Jeg har på intet tidspunkt påstået at indfødsretsprøven har noget at gøre med måling af intelligens, men blot at IQ test er del af nogle naturvidenskabelige principper.
Oprettet af
Boes d. 02/06-2012 14:37
#18
lbob skrev:
@sudsakhon
ithai skrev:
Jeg blander ikke noget sammen. Jeg giver blot eksempler til at understøtte mit første indlæg i tråden.
Jeg har på intet tidspunkt påstået at indfødsretsprøven har noget at gøre med måling af intelligens, men blot at IQ test er del af nogle naturvidenskabelige principper.
Såååh dit indlæg skulle måske havne i en helt anden tråd for sig selv, hvor du kan udbrede dig.
Synes m.a.o at du er helt OT
#19
men blot at IQ test er del af nogle naturvidenskabelige principper
Ja, nogle iq tests er..andre er baseret på psykosociale principper og andre igen er metastudier
Men du kobler disse informationer med kommentater omkring hensigtsmæssigheden af indfødsretsprøven generet.
Det er jo en politisk holdning som er fin nok. Hvis man abonnerer på den holdning
Det er der så nogen, der gør, og andre der ikke gør
Men for at blive i din egen tråd, hvilke spørgsmål synes du manglede relavans.?
Det er måske mere interessant at diskutere end en ørkesløs snak om IQ måling, som intet har med dit eget indlæg at gøre
Oprettet af Anonym Bruger d. 02/06-2012 16:12
#20
39 rigtige...kun den med kvinders valgret fejlede...
Forstår ikke al det ståhej om den prøve...folk har jo tid til at læse op og det relevante materiale...
En tandlæge aner jo heller ikke hvad hjernens nervebaner hedder før denne læser på det el. bliver undervist...
Om det er relevant el. ej med en prøve kan så diskuteres. På en glad dag ville jeg nok mene at det er ligegyldigt for en indvandre at vide....
Men omvendt gør det vel ikke noget at udlændinge skal gøre en lille indsats for at få lidt kendskab til det land der fremover passer deres røv når lortet går ned...
Det burde i første omgang slet ikke være nødvendigt at tvinge udlændinge til at lære sproget og staten at kende, hvis det ikke var fordi de fleste indvandrere ikke giver en pose lort for dette lille land...DK el. EU er blot et økonomisk skridt op ad stigen...ikke andet...