Oprettet af
TG950 d. 23/08-2012 19:51
#1
klippet fra Politikken.dk
[img]http://multimedia.pol.dk/archive/00670/Udl_ndingeservice_i_670213y.jpg[/img] is not a valid Image.
VENTETID. Udlændingeservice har haft mere end 1.000 besøgende på nogle dage i løbet af sommeren. - Foto: JENS DRESLING
Ti timers ventetid har været dagligdag hos Udlændingestyrelsens Borgerservice
AF Pia Buhl Andersen
Folketingets Ombudsmand går nu ind i en sag om lange ventetider i Udlændingestyrelsens Borgerservice.
I en kronik 9. august i Politiken beskriver journalisten Ralf Christensen, hvordan han sammen med sin tyrkiske kone har kæmpet for at få familiesammenføring.
Den danske statsborger kritiserer blandt andet, at parret på en enkelt dag har måttet vente i mere end ti timer på betjening hos styrelsens kontor i Ryesgade.
Bjørn Hørning, der er chef for Udlændingestyrelsens Borgerservice, svarer igen kort efter, hvor han bekræfter, at der i løbet af sommeren har været »eksorbitant lange ventetider«, og at nogle besøgende har modtaget betjening så sent som klokken 21.30 - normalt lukker Servicecenteret senest 17.30.
Tusindvis af besøgende
Styrelsen oplyser i indlægget, at der ikke længere er så mange, der møder op i ekspeditionen, og at styrelsen arbejder på »konkrete tiltag« for at forbedre ventetidssituationen.
Det er blandt andet disse konkrete tiltag, som Ombudsmanden vil have en redegørelse for.
Samtidig har Ombudsmanden bedt Udlændingestyrelsen underrette om, hvordan ventetiden er på nuværende tidspunkt.
Udlændingestyrelsen har forklaret de lange ventetider med, at antallet af besøgende har været ualmindeligt stort. Styrelsen beskriver, at der for eksempel 7. juni var 1.003 besøgende i Servicecenteret. Til sammenligning var der 322 besøgende 16. februar.
En af de forbedringer, som Udlændingestyrelsens Borgerservice indfører, er, at kønummeret kan ses direkte på nyidanmark.dk, og styrelsen håber derfor, at de besøgende kan bruge ventetiden på andre gøremål.
http://politiken....styrelsen/
det var sgu da også på tide at de letter røven derinde.
Redigeret af
TG950 d. 01/01-1970 02:00
Oprettet af
phom d. 23/08-2012 20:19
#2
Det virker mystisk, at der ikke blev ansat nogle flere medarbejdere, når man for en gang skyld lavede nogle små lempelser i udlændinge loven.