---

Trang provinsen er som mange andre provinser i Thailand... magisk.

Nyligt hjemvendt fra syd-thailand er det stadig de oplevelser jeg har fra Trang, der rykker mest.

Naturen er enestående frodig her i regntiden:



Dton Huu Chaang. Elefant øre planten, velvalgt navn.



Det er altid sjovt at køre blot ud i det blå, og se hvad der sker.
Der var store, flotte skilte ud til grotten Tham Le Khao Kob, så vi kørte 20 km uden at se et skilt og var ved at give op
Men udholdenhed betaler sig, der var den sørme.



Jeg syntes indledningsvis at det var en stor turistfælde, da der på lørdagen holdt
2 kæmpeturist-busser med thailandske besøgende.

Vi gik ud for at få en bid "brød" først.
På den nærliggende restaurant var de ikke særligt elskværdige.
Vi fik smækket et thai menukort med et klask på bordet, og trunten spurgte: Kan i læse thai?

Det kunne vi så godt, og som "straf" for den ikke særligt venlige betjening, bestilte vi 3 forskellige retter.
Jeg bestilte også en Singha Beer, og det tog ikke mange minutter førend en ung fyr tog sin motorcykel og kørte afsted.
Jeg sagde til mine drenge: Nu kører gutten afsted for at hente en Singha øl.
Det tog 3 minutter, så var han tilbage med Singha øl.
Der indlagde jeg mig lidt respekt hos drengene.

Nå, vi skulle også besøge grotten og indfandt os ved indgangsportalen.
En moden dame kastede sin kærlighed på min ældste søn, og snakkede som et vandfald med ham.
Det var dog lidt af en envejskommunikation, da min søn kan tale cirka 20 ord på thai. På en god dag.

Vi fik adgang til en lille plastikbåd, da der gik et vandløb igennem grotten.
Vi havde såvel en bådfører som en meget snaksalig guide.

Jeg tænkte, gudfader en latterlig turistfælde.

Oh, boy, jeg var helt, helt forkert på den.

Vi sejlede ind i grotten.





Nice, men ikke noget vi ikke alle har set før.

Så gik det løs:



Okay, det kan vi klare.



Arghh, Hvad laver i?

Pga regntiden og den høje vandstand sad vi fast et par gange, selvom det øverste på vores kroppe var næsen.
Turen igennem bjerget var 570 meter, jeg var ikke ked af det, da jeg så dagslyset igen.

---

Ja det ser sørme spændene ud Den med Singha har jeg også prøvet der lå dog et Familie markede rundt hjørnet

---

Efter denne nervepirrende oplevelse, som jeg tog helt og aldeles fejl af, var det tid til afslapning.

Heldigvis kendte jeg et sted, hvor jeg havde været for 17 år siden og vidste præcis hvor det lå...

Nå, det gjorde jeg så absolut ikke, der var sket et par ting i mellemtiden...
Jeg var nødt til at standse 3 gange og spørge om vej.
De lokale var lidt uforstående overfor at jeg ikke kunne finde vejen: Jamen der er et stor skilt.
Det var der så også, men det stod i midten af en kæmpebusk, og end ikke superman med røntgen vision kunne have set dette.

Well, vi fandt vejen ikke uden sværdslag til det forjættede vandfald, Roi Chan Phan Wang.
100 niveauer og 1000 paladser.

---

Dette er et aldeles enestående sted Og du vil aldrig se turister her.
Der er så mange niveauer af vandfaldet, bestående af glatslebne kalkstensklipper.

I den tørre tid, er vandet glasklart i en grad at man tror at det er løgn.
Dyrelivet er mangfoldigt.

Meget anbefalelsværdigt.

---

Ser fantastisk ud , hvordan finder man der til?

---

Her er et link med angivelse af vandfaldet på et kort.


http://tinyurl.co...


Mvh.

---

Super billeder..

Kan kun anbefale alle at tage turen derned, det er et dejlig område at være turist i, der er nemlig ikke så mange andre

Konen er fra Wang Wiset, og i hendes familie bruger de dette sted til at slappe af.

---

Det er så sandt som det er sagt, Martin.
I Trang er alle turisterne ude på øerne.

Inde i landet, har jeg aldrig set nogle.