#1
Ud over problemer med at Boeings 787 Deamliners er grounded er der kommet en nyt stort problem.
Jeg hørte lige at Norwegian ikke får lov til at ansætte billig arbejdskraft i form af f.eks. stewardesser fra Asien.
http://www.dr.dk/...120327.htm
Fra dr.dk :
Norwegian får nej til billige asiatiske besætninger
Skrevet af: Jakob Andresen/Charlotte Holten Møller
Det norske lavprisselskab Norwegian har fået nej fra den norske regering til at ansætte billig, asiatisk personale på oversøiske ruter.
Selskabet havde ellers bedt regeringen om at ændre den norske udlændigelov, så det ville blive muligt at ansætte asiatiske besætninger på de nye Boeing 787 Dreamliner-fly, som skal flyve mellem Skandinavien, USA og Asien.
Men det ønske bliver altså ikke opfyldt.
Usikkerhed om billige billetter til tiden
Det skaber stor usikkerhed om, hvorvidt lavprisselskabet må skubbe deres store satsning med billige flybilletter til USA og Bangkok - billetter, der ellers skulle være tilgængelige til maj. Det siger senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank:
- Jeg er overbevist om, at man vil gøre alt, hvad man kan for alligevel at finde en metode til at få ansat det billigst mulige personale, siger han til DR Nyheder.
Norweigans direktør Bjørn Kjos kalder den norske regerings beslutning "ubetænksom", og har tidligere truet med at flytte selskabet til Sverige.
SAS mener ifølge Jyllands-Posten, at der er truffet en klog beslutning i en meget principiel sag om løndumping. Også den norske fagforening Parat Luftfart er meget tilfreds med afgørelsen.
Afgørende flytype ramt af tekniske fejl
Bjørn Kjos har også måtte finde sig i at hans kommende fly af typen Boeing 787 Dreamliner, der skulle transportere de rejsende på langdistancerne, har fået flyveforbud i det meste af verden på grund af tekniske fejl. Fejl, der blandt andet har ført til, at et japansk fly måtte sikkerhedslande forleden.
De nye fly er væsentligt mere økonomiske i drift, og de billige billetter afhænger, udover lavtlønnet personale, i høj grad også af, at flyvningerne sker i netop disse fly, siger Jacob Pedersen fra Sydbank:
- Hvis de nye fly ikke kan blive leveret til tiden, så kan man ikke komme i gang med de flyvninger, man allerede har solgt billetter til. Myndighederne prioriterer sikkerheden ekstremt højt, og flyene kommer ikke til at flyve, før det er helt sikkert,
Oprettet af
kanut d. 17/01-2013 16:53
#2
Jeg prøvede forleden dag at lade som om at jeg ville købe en billet til Bangkok hos Norwegian.
Prisen var rigtig god, men så skulle jeg tilkøbe min baggage+lidt at spise og et sæde, og pludselig kostede en billet hos thai kun 450 kr. mere , tur - retur end hos Norwegian.
Jeg skulle derudover mellemlande,hvilket jo forlænger rejsen betydeligt.
Så man får jo kun hvad man betaler for.
Sidste gang jeg brugte et lavpris selskab, var til USA, det var lige før det var skilsmisse grund.
Så jeg skal aldrig udsætte fruen og jeg for lignende oplevelser, så heller betale lidt mere og få en super rejseoplevelse end at nå træt og sur frem til målet.