---

Sæt dine penge på Sydkorea og Thailand
Kilde: www.B.dk

pix-invester i Kina og Thailand

De kommende år er det især landene langt mod Øst og Syd, der kommer til at være i fokus for investorer og selskaber, ifølge en ny liste fra Bloomberg. Foto: BARBARA WALTON

Skal du investere i vækstlande, er det de kommende år Kina, Sydkorea og Thailand, som ligger i toppen, ifølge en ny liste fra Bloomberg Markets.
Af Simone Okkels

Listen kunne have set meget anderledes ud, hvis den bare var bygget på kriteriet tilvækst. Men Bloomberg har bygget deres nye liste på et dusin så forskellige kriterier, at en række overraskende lande scorer højest på listen.

Bloombergs kriterier er blandt andet data fra Verdensbanken og IMF, egne finansielle data, korruption, og hvor iværksættervenlige landene er. Det sender Kina og Sydkorea helt til tops, efterfulgt af Thailand, Peru og Tjekkiet.

Lande som Peru, som har stor minedrift, ender højt på listen, netop på grund af deres metaller. Det hotteste vækstland, Kina, hjælper især til her med deres store efterspørgsel. Derudover har demokratiseringen og en række sociale initiativer givet Peru et løft, siger Claes Nordström, landanalytiker hos EKN, til dn.se.

Men også Colombia, Namibia, Zambia og Sydafrika ligger i top 20. Det er ifølge Olav Hemström, chef for Business Swedens Sydafrikakontor, fordi de vokser hurtigt, men samtidig er stabile. Store naturressourcer, minedrift og øget behov for elforsyning og infrastruktur spiller også en stor rolle.

---

[quote]Boes skrev:
Bloombergs kriterier er blandt andet data fra Verdensbanken og IMF, egne finansielle data, korruption, og hvor iværksættervenlige landene er. Det sender Kina og Sydkorea helt til tops, efterfulgt af Thailand, Peru og Tjekkiet./quote]

Ja, vi ved jo alle, at der ikke findes korruption i Thailand, så det hjælper jo naturligvis til en højere placering. Det samme gælder den nemme adgang til at eje virksomhed i Thailand, og de liberale krav til hvem der må arbejde i virksomheden, hvor mange der skal være og den nemme adgang til uddannet arbejdskraft.

P. S. Måske du skulle have postet i jokes-tråden

---

Helt enig Kim : " Confusing Thailand " må vel blive naste års slogan for TAT

---

http://www.bangko...t-in-world

Og bedste i SE Asia samt aktieindekset slog rekord her paa det sidste, saa at investere i Thailand er nok ingen joke.

---

En af de bedste fonde det seneste året, er en thaifond--har gået op 44,41%


https://www.avanz...kId=393595



http://www.privat...and-129943

---

Nogle gode gamle investeringsråd:
- Investerer bredt i flere forskellige brancher og lande.
Den del af formuen du ikke kan tåle at tabe skal sættes i obligationer.
- Hvor større afkast hvor større risiko....

Der er desværre mange pensionister der har tabt mange penge på de bankkrak der har været. De har kun investeret i en aktie.....

---

Det er dog nye tider, så det er ikke utænkeligt, at man er bedre stillet ved at sætte pengene i banken, fx på en særlig indlånskonto.

Der er dog et par ting, man i så fald skal være opmærksom på:
1) Grænsen for hvad der dækkes af garantifonden. Har man mere end cirka 700.000 kroner, skal man fordele pengene på indlånskonti i flere banker.
2) Hvis man benytter flere banker, bør man prøve at finde banker, som ikke kan forventes at fusionere med hinanden.

---

Ja sådan en indlånskonto fås fx. i Danske Bank. Så er du sikker på, at din opsparing er mindst muligt værd, når du skal hæve den.

Det giver ingen mening at tale om investering/opsparing uden at medtage tidshorisonten. Hvis den er mere end et par år, så er den mest sikre investering indlån. Her er du helt sikker på, at dine penge langsomt bliver mindre værd, som tiden går.

Hvis dine penge derimod skal forrentes positivt, så skal de placeres i aktier, og præcis som Peder1968 skriver. Nu større spredning, nu mere sikker er gevinsten.

---

Danske Bank er langt fra konkurrencedygtig på det punkt. De konkurrencedygtige banker er dem, der har økonomiske problemer, og som derfor er villige til at tilbyde en højere rente for at tiltrække indlån. Man kan finde dem gennem mybanker.biz. Man skal bare være opmærksom på de to ting, jeg skrev, for de pågældende banker er i sagens natur også mere udsat for at gå ned eller for at fusionere med andre banker. Sidstnævnte er et problem, hvis de fusionerer med en "forkert" bank og efterfølgende går ned.

Du har ret i, at tidshorisonten er interessant. I forbindelse med de særlige indlånskonti er den ikke kun interessant, det er nødvendigt at kende den, fordi indlånet løber i en fastsat periode. I øjeblikket kan kan fx få en rente på omkring 2,5 procent årligt for et indlån, der løber i tre år. Det burde være højere end inflationen.

Rent faktisk kan det muligvis betale sig at optage et realkreditlån, hvis man har ledig friværdi i sin bolig, og så sætte pengene ind på indlånskonti. Hvis beløbet er mindre end cirka 700.000 kroner er risikoen 0. Er beløbet større, kan man minimere risikoen, så den bliver forsvindende lille, hvis man vælger de rette banker. Løbetiden på realkreditlånet og indlånet skal selvfølgelig følge hinanden.

---

Nu var eksemplet med Danske Bank også lidt ironisk set i lyset af deres nye og meget omtalte gebyrpolitik.

Men hvis banken er i stand til at give 2,5 % i rente, så må det jo være fordi, at de selv kan få endnu mere i rente andetsteds. Og tro mig, det er ikke ved indskud i andre banker.

Nej indskud i banker er en af de dårligste metoder, hvis man ønsker at få mest muligt ud af sine spareskillinger.

Og i forhold til Danske Bank, så er det bedre at gemme spareskillingerne i madrassen.

---

Når de tilbyder en høj rente, er det fordi, de har brug for at få et større indskud, så de lever op til lovens krav. Hertil kommer, at indskuddet har betydning for, hvad de kan låne andre steder til en bedre rente.



Det er en opvejning af højt afkast og risiko. Jeg er meget risikosky, og vil ikke løbe nogen som helst risiko for, at min opsparing forsvinder eller bliver udhulet. Jeg har for øvrigt selv benyttet mig at den tidligere beskrevne metode med at optage realkreditlån og så sætte pengene ind på en højrentekonto. Det giver mig et pænt afkast over de næste knap fire år, uden risiko.

---

Men her skal man så også lige tänke på, at der skal betales skat på renterne, om man nu ikke lige tager pengene med til tex. Thailand og sätter i banken dernede--mener også at renten er en del höjere dernede

PS! Jeg opfordrer ikke til noget ulovligt--det er op til folk selv hvad de gör

---

Jeg kunne godt tænke mig at se det regnestykke Kim.

---

OBS! dette er et langt indlæg. Hvis nogen svarer, så gør lige os alle den tjeneste, at klippe al unødvendigt citat væk.

ingolf, hvis du blander valuta ind i regnestykket, får du en risiko. Det kan hurtigt blive en underskudsforretning.

birkedhoj, jeg læste en artikel i Berlingske om fidusen, og da jeg havde friværdi, besluttede jeg mig til at undersøge sagen nærmere. I Berlingske var der kun tale om en forholdsvis lille fortjeneste på vist nok 4.000-24.000 kroner over tre år, men den viste sig at blive noget større, blandt andet fordi jeg optimerede fidusen lidt i forhold til det, som Berlingske beskrev. Jeg har desværre ikke artiklen liggende længere, og en søgning på Berlingske finder den ikke frem.

Forskellen på de 4.000 og de 24.000 kroner er, om man har et pantebrev i forvejen, eller om man skal betale stempelafgift til staten.

Renterne har ændret sig siden, så jeg ved ikke, hvor god fidusen er i dag, men dette var gældende i juni sidste år. Jeg opererer her med runde tal.

Indlånsrenten bliver bedre, hvis man kommer over tre år, så jeg optog et F4-lån på 1.200.000 kroner uden afdrag. Et F3 ville ikke være nok, fordi lånet skulle fornyes cirka et kvartal før de tre år, og jeg ville ikke risikere at skulle betale en højere rente for det sidste kvartal. Altså et F4, hvor jeg så indløser lånet, når det skal fornyes efter tre år og ni måneder.

Renten på et F4-lån er lidt højere end på et F3, men forskellen på indlånsrenten var endnu højere. Jeg husker ikke, hvor meget rente jeg endte på, og jeg har ikke papirerne hos mig i øjeblikket. Det var vist omkring 1,8 procent inklusive bidrag til kreditforeningen.

På det tidspunkt kunne man få op til 3,6 procent i indlånsrente på en aftale via mybanker.biz.

Jeg skulle have placeret mere end garantisummen på cirka 745.000 kroner, så jeg skulle fordele pengene i to banker, og her løb jeg ind i den eneste reelle risiko i projektet. Hvis jeg valgte to banker, som senere fusionerede, og som derefter gik ned, ville jeg kun få dækket op til 745.000 kroner, og dermed miste resten. Indrømmet risikoen er ikke stor, men den voldte mig alligevel lidt problemer, fordi jeg er meget risikosky. Jeg endte derfor med at vælge to lokalbanker i hver sin del af landet. Begge kendt for at holde sig i lokalområdet. Renten blev henholdsvis 3,6 procent og 3,2 procent.

Indlånene udløber tre dage før, jeg skal indfri lånet hos kreditforeningen. Jeg valgte at lade renten på det ene lån akkumulere over årene, så jeg får renters rente, mens jeg så har renterne på det andet lån til at betale renterne til kreditforeningen.

Jeg havde ikke et pantebrev i forvejen, så jeg skulle betale stempelafgift, men resultatet bliver alligevel, at jeg over de knap 4 år kommer til at tjene lidt over 70.000 kroner. På at lave absolut ingenting udover de par dage, jeg brugte på at strikke løsningen sammen.

Renteudgiften ligger fast, og renteindtægten ligger fast. Bidragssatsen hos kreditforeningen kan ændre sig, men det er nok begrænset, hvor meget af fortjenesten, der bliver spist ved det.

---

Har du ikke glemt de skattemæssige konsekvenser?
Skat af renter.
Stempelafgift til staten, kan den trækkes fra?

---

Der er ingen risiko ved investering i aktier, hvis tidshorisonten er lang (5-10 år eller mere) og man placerer dem som Peder1968 beskrev - tværtimod. Sidste gang jeg kiggede i statistikkerne, så var indekset på New Yorks aktiebørs steget i gennemsnit med 13-14 % pr. år i perioden fra børsens start 191? til slutningen af århundredet.. Det er inklusiv det store børskrak i 1929 og andre kriser.

Risikoen opstår først, hvis man går efter en kortsigtet gevinst eller har alle æggene i en kurv.

Der er heller ingen risiko ved en bankkonto med "høj"-rente eller almindelig rente. Den er helt sikker. Dine penge forrentes elendigt, mens banken forrenter dem fint og tjener massivt. Selv ved en lille positiv forrentning, er der risiko for, at dine penge reelt er blevet mindre værd pga. inflation, som dog har været mindre i de seneste år. Læg dertil skat.

Men jeg skal ikke være sidegade vekselerer. Folk skal selvfølgelig placere deres spareskillinger hvor de selv vil have dem.

---

Lå du inde med et pantebrev på 1,2 og kunne bruge det til at optage et f lån? Indregnet kurstab o.s.v. Ikke at jeg skal tvivle på din fidus, synes bare det er svært at få øje på logikken. Vi havde en offentlig vurdering, da det var sjovest på 3,6. Seneste var på 2,6. Vi kunne være kommet slemt på røven ved den metode. Eks skilsmisse, sygdom og hvad ved jeg. Undrer mig lidt over ikke at være stødt på ordningen før.

---

Der skal betales skat af forskellen mellem indlåns- og udlånsrente, altså de godt 70.000 kroner i mit tilfælde. Stempelafgiften kan ikke trækkes fra, så vidt jeg ved. De 70.000 kroner er efter stempelafgiften og andre udgifter ved låneoptagelsen er fraregnet.

---

Jeg er ikke helt enig. Hvis du ser det over en meget lang periode, så har du ret, men 5-10 år er ikke nødvendigvis lang nok. Hvis man er uheldig og får købt på det forkerte tidspunkt, og samtidig er nødt til at sælge på et andet forkert tidspunkt, så kan det nemt blive med tab.



I det tilfælde, som jeg beskriver, er der kun tale om overskud. Inflationen er fuldstændig underordnet, fordi det er penge, som ellers blot ville være bundet i mursten. Da jeg læste artiklen i Berlingske, tænkte jeg, at det var en masse arbejde for at tjene omkring 4.000 kroner - plus at jeg ikke brød mig om tanken at stifte gæld. Men det ville stadig være 4.000 kroner mere, end jeg ellers ville få, så jeg tjekkede det alligevel nærmere. Og det viste sig så, at fidusen var endnu bedre.

---

Det er ikke en ordning som sådan, man skal selv strikke den sammen. Altså optage et lån ét sted, og så indsætte pengene et andet sted.

Det vil være et problem, hvis man skal sælge boligen undervejs i forløbet. Jeg undersøgte ikke dette nærmere, da det ikke er aktuelt i mit tilfælde. Men jeg kan forestille mig, at man ved et salg kan risikere at skulle indfri kreditforeningslånet før tid, hvilket kan blive til en dårligere kurs. I mit tilfælde ville det dog nok have betydet en ekstra fortjeneste, fordi renten er faldet siden da.

Økonomiske problemer i forbindelse med skilsmisse eller arbejdsløshed kan også betyde tab eller udhuling af fortjenesten, fordi de indsatte penge er bundet indtil udløb, så får man akut brug for penge, og man ikke har nogle, kan man være nødt til at optage et lån.

Jeg havde ikke et pantebrev, så jeg skulle betale stempelomkostninger. Sammen med låneomkostningerne blev det vist omkring 30.000 kroner i alt.