Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Thailændere der ønsker at rejse hjem

Oprettet af Saeng Tien d. 07/02-2013 14:35
#1

Saeng Tien er et socialt projekt med et særligt tilbud til thailændere i Danmark. Saeng Tien kan hjælpe thailændere, som drømmer om at vende tilbage til Thailand for at bo.
Der er mulighed for at få økonomisk støtte fra den danske stat, hvis en person har haft opholdstilladelse i Danmark i mindst 5 år. Det kaldes repatrieringshjælp.
Der kan ydes hjælp til flybilletten, transport af personlige ejendele, et års betalt sygeforsikring, betalt medicin til et år, et engangsbeløb på max 123.290 kr. (664.069 Thailandske Baht), et fast månedligt beløb hvis du er fyldt 55 år, eller fyldt 50 år og af helbredsmæssige årsager antages ikke at kunne skaffe et forsørgelsesgrundlag i Thailand.
Saeng Tien står klar til at hjælpe med ansøgning om repatrieringshjælp og støtter personen indtil hjemrejsen. Vi har mulighed for at tage med til møde i kommunen, som er dem der behandler ansøgningerne.
Vi besøger gerne personer, som ønsker at høre mere om Saeng Tien og repatriering, så de kan blive oplyst og derefter tænke over deres situation.
Det er vigtigt for Saeng Tien, at de personer vi møder og som går med overvejelser om at vende hjem, kan træffe en beslutning på et velinformeret grundlag.
Det vil altid være muligt for os at sørge for en tolk, hvis dette skulle være nødvendigt.
Saeng Tien vil også meget gerne komme ud og fortælle om muligheden for repatriering, hvis der er en anledning, hvor flere thailændere er samlet. Det kan f.eks. være i forbindelse med fejring af thailandske festdage eller andre sammenkomster.

Vigtig information:
Repatrieringstilbudet omfatter kun personer, som ikke længere er gift med en dansker, eller hvis ægtefællen også ønsker at flytte med til Thailand. Det skal dog bemærkes, at ægtefællen ikke kan få repatrieringshjælp, men skal kunne forsørge sig selv.
Tilbuddet gælder heller ikke for personer, som har fået dansk statsborgerskab og har et dansk pas.
Hvis du har spørgsmål og gerne vil høre mere om Saeng Tien og repatriering, så ring til:

Lotte Nielsen
Tlf. 2169 5261
Eller skriv en mail:


Fortæl meget gerne om Saeng Tien, så budskabet kan blive spredt, og dem der ønsker hjælp kan få det.
Har du lyst til at støtte Saeng Tien, kan du også møde os på Facebook (søg efter Saeng Tien) og være behjælpelig med at dele vores side.

Mange hilsener og på gensyn
Lotte Nielsen /Saeng Tien

Oprettet af keniko d. 07/02-2013 15:20
#2

Saeng Tien skrev:



Vigtig information:
Repatrieringstilbudet omfatter kun personer, som ikke længere er gift med en dansker, eller hvis ægtefællen også ønsker at flytte med til Thailand. Det skal dog bemærkes, at ægtefællen ikke kan få repatrieringshjælp, men skal kunne forsørge sig selv.
:


Dette er ikke korrekt!

Man kan godt modtage repatrieringstilbudet selvom man er dansk gift og også hvis ægtefællen ønsker at komme med til Thailand. Endvidere giver det ægtefællen mulighed for at flytte tilbage til DK hvis dette ønskes. Den lokale kommune tager beslutning om hjælpen og støtten, og jeg vil opfordre til at man kontakter kommunen... Dette er ganske gratis!

Se mere på:
[quote]

https://www.nyida...iering.htm

Mvh

K.

Redigeret af keniko d. 01/01-1970 02:00

Oprettet af lung d. 08/02-2013 10:18
#3

Ja det er jo så endnu en grund til aldrig søge dansk statsbogerskab.. det får man intet ud af, tværtimod.

lung

Oprettet af savarden d. 08/02-2013 11:29
#4

Hej Lotte (Saeng Tien).
Tak for dit indlæg og information, var ikke klar over de muligheder især for kvinder som vil overveje dette.
Du skriver at Saeng Tien er et socialt projekt , vil dette sige at jeres hjælp i forhold til ansøgningen er ulønnet eller ?
mvh
savarden

Oprettet af sudsakhon d. 08/02-2013 15:08
#5

Jeg kan ikke se, at der er faktuelle fejl i de oplysninger, Saeng Tien har angivet ang. repatriering.

Og for de, det er relevant for, kan kan kun opfordre, at få overvejet emnet ganske grundigt inden beslutning.

Dansk Flygtningehjælp og andre NGO'ere (heriblandt således også Saeng Tien) er normalt de, som vejleder.

Kommunalbestyrelsen (dvs. hjemkommunen) har ganske vist beslutningskompetancen jf. forvaltningsloven, men hvis man kendte loven, ville man vide, at kommunal vejledningspligt er ophævet i 2012.

Så henvendelse ved forvaltningen ville ikke være hensigtsmæssig.

jeg har som tolk bistået i rigtig mange vejledende samtaler og kan kun hilse det initiativ Saeng Tien har sat i værk, meget velkommen.

Der er virkelig brug for konkret og UVILDIG vejledning i disse situationer.

Iøvrigt kan jeg se, Saeng Tien også yder vejledning indenfor det område, som CMM dækker.

Jeg er sikker på, at der formidles et ganske sobert stykke socialt arbejdeindenfor dette interesseområde.

Oprettet af keniko d. 08/02-2013 19:39
#6

Jeg mener, at den faktuelle fejl er, at man også kan få denne ydelse med ægtefælle der ønsker at komme med til hjemlandet(afhængig af formue).

Der nævnes i det bragte indlæg, at det kun gælder fraskilte!

K.

Oprettet af sudsakhon d. 08/02-2013 22:21
#7

Jf. loven er er udgangspunktet at referencen følger med til Thailand (ægtefællen). Dette udgangspunkt kan fraviges ved bl.a. at ansøgeren ikke længere er gift.


Dette blev ganske tydeligt, og ganske korrekt anført allerede i indledningen:

Vigtig information:
Repatrieringstilbudet omfatter kun personer, som ikke længere er gift med en dansker, eller hvis ægtefællen også ønsker at flytte med til Thailand


Som jeg tidligere har skrevet, kan jeg kun opfordre at få god vejledning inden man beslutter sig for noget.

Man kan meget hurtigt komme i vildfarelse omkring reglerne.

Oprettet af Saeng Tien d. 09/02-2013 12:59
#8

Hej savarden,
Tak for dit indlæg på debatten. Ja Saeng Tien er en social organisation, og det koster ingenting at få oplysning og vejledning af os. Vi hjælper også med ansøgningen, bistår til møder med kommunen, jobcenteret m.m hvis man ønsker dette - også uden beregning.
Vi kommer gerne ud i mindre og større sammenhænge og fortæller om repatriering- også gratis.
Venlig hilsen Lotte

Oprettet af Saeng Tien d. 09/02-2013 13:08
#9

Tak for jeres indlæg til debatten.
Sudsakhon- jeg er meget enig med dig. Det er en stor beslutning at vende hjem til Thailand, og det skal overvejes grundigt. Når vi er ude på besøg, er der rig mulighed for at vende og dreje ens situation og ikke mindst, har vi tid til at snakke det ordentligt igennem, så det ikke bliver en forhastet beslutning.
Rigtig god dag.
Venlig hilsen Saeng TIen / Lotte

Oprettet af Anonym Bruger d. 10/02-2013 12:04
#10

lung skrev:

Ja det er jo så endnu en grund til aldrig søge dansk statsbogerskab.. det får man intet ud af, tværtimod.


Man får trods alt nogle rettigheder som man ikke ville have uden. De vigtigste er faktisk nok at man kan tage permanent ophold uden for Danmark og eter nogle år rejse hjem igen. Hvis jeg feks blev tilbudt et job i Thailand kan jeg uden problemer tage det og når vi så om 5 år vil hjem igen flytter vi bare hjem. Havde min kone ikke haft Dansk statsborgerskab skulle vi gennem møllen med opholdstilladelser.

Derudover er der en del praktiske ting i forbinelse med rejser. Det er nemmere og være Dansker når man skal rejse rundt i verdenen.

Oprettet af CHINGCHOK d. 10/02-2013 12:32
#11

Et socialt projekt...??. Hmm jo det lyder da godt altsammen. Ulønnet osv. Hvem finansierer dette lotte? Du omtaler dig som "vi" og så går jeg ud fra at der er flere om firmaet. Hvem er saeng tien? Og hvad er bagrunden for alt dette gratis hjælp? Alarmklokkerne ringer i mine ører når jeg hører om sådanne firmaer.

Redigeret af CHINGCHOK d. 10/02-2013 12:39

Oprettet af savarden d. 10/02-2013 15:18
#12

Hvis du kigger på hendes signatur og email henvises til dette sted :

http://www.proves...

Kunne forestille mig at begge foreninger kører med offentligt tilskud og drives af folk med hjertet på det rette sted
Forsat god dag.

Oprettet af sudsakhon d. 10/02-2013 16:33
#13

Hvis man interesserer sig for disse emner, er der rigeligt af fagligt materiale at finde.

Man kan være ganske sikker på, at de omtalte NGO'ere ikke bare har hjertet på rette sted, men også yder en formidabel indsats i den gråzone de fleste af os ikke har indgående kendskab til.

Der kommer så uendeligt lidt information frem om hele denne underverden, mest når man hører om razzia på en "massage" klinik eller der er en udsendelse om pågående udenlandske gadeprostituerede.

Bagom hele denne industri foregår der oplysnings og hjælpearbejde
Ligefra evalueringer og vurderinger om handlede kvinder til opsøgende socialt arbejde på gadeplan.

Noget så simpelt som at undervise i brugen af beskyttelse eller adgangen til lægelig, social eller juridisk hjælp undervisning osv.

Andre dele af hjælpearbejdet foregår i internationale samarbejder, og handler om programmer til hjemsendelse og værktøjer til at undgå at havne i menneskehandel og prostitution.

CMM

http://www.center...handel.dk/


som jeg har henvist til, samarbejder med både nationale og internationale aktører. Statslige som NGO.

Her er en del af netværket i DK:

•Ligestillings- og Kirkeministeriet
•Udlændingeservice
•Politiets hotline om menneskehandel
•Røde Kors
•Mødestedet
•Reden International
•Pro Vest
•HopeNow
•LOKK - Landsorganisation af Kvindecentre
•Red Barnet

Jeg kan kun opfordre til, at idet man ved at læse om disse organisationer , og således ved at et sådanne netværk eksisterer, holder det i baghovedet og nævner det hvis det er relevant.
Det kunne være at man hører om, eller bliver kontaktet af nogen med problemer af den ene eller anden art.

Jo større kendskab man kan "sprede ud", des større er mulighederne for rette fagfolk at gøre en indsats.

Oprettet af phom d. 11/02-2013 01:35
#14

Hvilken lande gruppe ligger thaierne i.
selv i thailand er der stor forskel på at havde 2.000 kr. eller 3.600 kr. om måneden. Men under alle omstændigheder er det rigelig til et godt liv oppe i landsbyen.


Hvor mange penge kan man få i økonomisk støtte?

Beløbet varierer afhængig af, hvilket land man vender tilbage til. De enkelte lande er således inddelt i to landegrupper.

Støtten udgør enten 2.500 kr. eller 4.500 kr. afhængigt af, hvilket land man repatrierer til. Reintegrationsbistanden udbetales som en løbende, månedlig ydelse i 5 år. Man kan også vælge at få støtten udbetalt som en livslang ydelse – i så fald får man henholdsvis 2.000 kr. og 3.600 kr. om måneden.

Oprettet af sudsakhon d. 11/02-2013 01:44
#15

Det kan der svares ret nemt på, idet det fremgår af loven.

Thailand ligger i gruppe 1 og er dermed i den største gruppe, hvori der udbetales den lave sats


https://www.retsi...?id=130855

Oprettet af CHINGCHOK d. 11/02-2013 12:20
#16

Der er utviltsomt mange gode folk som hjælper, men man bør udvise en vis kritisk sans overfor hvem man støtter. Der er plattenslagere som i navnet af NGO osv narrer penge fra folk for egen vindnings skyld se blot denne
http://ekstrablad...917723.ece

At savaden "kunne forestille sig at de har hjertet på det rette sted" og at sudsakhon Er så sikker på alle ngo hjælper, den holder efter min mening ikke. Der har været så meget fusk med dette.

Al respekt for de mennesker der hjælper de stakkels mennesker, men undersøg lige hvad det er for en organisation der står bag

Vh CHINGCHOK

Redigeret af CHINGCHOK d. 01/01-1970 02:00

Oprettet af rinpoche d. 11/02-2013 12:48
#17

Saeng Tien skrev:

Tak for jeres indlæg til debatten.
Sudsakhon- jeg er meget enig med dig. Det er en stor beslutning at vende hjem til Thailand, og det skal overvejes grundigt. Når vi er ude på besøg, er der rig mulighed for at vende og dreje ens situation og ikke mindst, har vi tid til at snakke det


Det eneste der i den beslutning er stor, er det økonomiske fundament.
Og det er - som du også siger - en stor beslutning.

Jeg kunne tænke mig, at se andre etniske grupperinger gribe denne mulighed.
Uden at nævne etniciteter, men så er det nu engang således at vi har religiøse og etniske mindretal har i dk, som vi har været "mindre heldige med". Og det er diplomatisk sagt.

Thailændere er dygtige til at integrere sig, og yder generelt set på niveau med danskere. Hvad skat og deslige angår.
De er en gevinst i vores samfund, og hvis de ønsker at relokere tilbage til Thailand. Så ønsker jeg dem god vind.

mvh

Oprettet af Saeng Tien d. 11/02-2013 13:39
#18

CHINGCHOK-Jeg prøver at besvare dine spørgsmål, så godt som muligt. Jeg kan garantere, at der ikke er nogen grund til at alarmklokkerne ringer, men har da forståelse for at de gør. Saeng Tien er finanseret af Social og Integrationsministeriet og er et projekt som er blevet sat i værk januar 2012 og løber til udgangen af 2013. Saeng Tien hører under Organisationen, Pro Vest, som også tidligere nævnt, af andre. Pro Vest har til opgave at identificere, oplyse og støtte personer som går under den danske handlingsplan for bekæmpelse af menneskehandel. Dvs. at målgruppen b.la. er personer som har været udsat for menneskehandel og har været/ er tvunget ud i prostitution.
I dette arbejde har vi, mine 3 kollegaer og jeg, i tidens løb mødt rigtig mange thailændere i vores opsøgende arbejde i Region Syddanmark. Thailændere, som savner deres hjemland, savner deres familie i Thailand og som har et brændende ønske om at vende tilbage hjem, men som ikke ved, hvordan det nogen sinde ville kunne lade sig gøre økonomisk.
Vi, Pro Vest, besluttede os derfor at vi gerne lave et projekt, som kunne formidle informationen omkring repartiering til thailændere ( alle thailændere- og ikke kun dem i der arbejder i prostitution). Eftersom at vi allerede har mange kontakter indenfor "thaimiljøet" mente vi, at vi ville have et stort "forspring" til at kunne formidle og støtte de personer, som kunne ønske at vide mere.
Mange andre nationaliter, som også har muligthed for at søge om repatriering, kommer, efter vores overbevisning, oftere til kommunen, end thailændere gør. Derfor vil rigtig mange thailændere aldig blive fortalt om denne muligt- og det er det, vi gerne vil hjælpe med.
Igen- Vi i Saeng Tien har ikke et ønske om bare at sende en masse personer hjem, men vi vil og har til opgave at informere, rådgive og støtte de personer som har et ønsle om at vende hjem.
Jeg opsøger thailændere og deltager i forskellige arrnagementer, for at kunne nå ud til så mange som muligt, så min viden blier spredt til dem der kunne have brug for det.
Jeg håber dette var svar nok, og at det giver mening samt at dine alarmklokker ikke ringer helt så meget, som de gjorde da du skrev dit indlæg Wink
Venlig hilsen Lotte /Saeng Tien

Oprettet af Webmaster d. 11/02-2013 14:22
#19

Det skal lige siges at Lotte (hvis jeg ikke tager meget fejl) kontaktede mig sidste år omkring at få lagt noget information op her på siden omkring repatriering og vi havde også en dialog fordi jeg havde nogle spørgsmål omkring nogle ting jeg ikke lige forstod.

Desværre havde jeg en harddisk som gik kold efter Lotte's sidste mail og jeg kunne ikke lige huske Saeng Tien og Pro Vest-navnet, så jeg kunne kontakte Lotte igen. Men nu har Lotte heldigvis selv meldt sig på banen og fået bragt budskabet videre.

Foruden repatriering, så gør ProVest også en del i prostitutionsmiljøet i syddanmark. Og Pro Vest har også fået lavet nogle brochurer på thailandsk om f.eks. kondomer og fortrydelsespiller. Se selv nærmere HER

Man kan læse lidt om Pro Vest's øvrige arbejde i denne PDF-fil fra Servicestyrelsen:
- Menneskehandel

Om det er en god idé for herboende thai'er at modtage en repatriering kan jeg ikke helt gennemskue. Men muligheden er der, og det er måske lige det nogle enkelte har stået og manglet.

Redigeret af Webmaster d. 01/01-1970 02:00

Oprettet af Saeng Tien d. 19/02-2013 16:49
#20

Hej "Administrator"
Tak for din tilføjelse i debatten.
Det er helt rigtigt, at det var mig, som kontaktee dig sidste år.
- og ja, jeg tillod mig at lave en debat, da jeg ikke lige havde hørt noget, hvilket der jo så har været en hel naturlig forklaring til :-)

Venlig hilsen Lotte / Saeng TIen