Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: Mand gemte 14 albino-løver på sit lager

Oprettet af Webmaster d. 11/06-2013 15:06
#1

i1365.photobucket.com/albums/r752/AsiaPortalerne/Thailand%20Portalen/20130611-dyrehandlerbkk_zps51bdbf91.jpg


En thailandsk dyrehandler står til en længere fængselsstraf, efter at politiet har fundet et bredt udvalg af ulovligt indsmuglede dyr på hans lager ved Bangkok.

Den 41-årige dyrehandler lå blandt andet inde med 14 sjældne albino-løver, som var indsmuglet fra Afrika, og en række beskyttede dyrearter, blandt andet skildpadder og aber.

Politiet fik mistanke til den uærlige dyrehandler, da en række af naboerne havde fået nok af løvebrøl og abelyde.

»Vi har overvåget stedet i nogle dage, efter at naboerne klagede over larmen fra dyrene,« siger oberst Ek Ekasart fra det lokale politi ifølge The Guardian til nyhedsbureauet AP.

Dyrehandleren er tidligere dømt for ulovlig handel med eksotiske dyr og gjorde tilsyneladende ikke meget for at skjule sit forehavende.

»Hvis man kiggede ind gennem porten, så kunne man se løver i et bur,« fortæller Ek Ekasart.

Dyrehandleren har fået en bøde på godt 7.000 kroner og risikerer at blive idømt fire år bag tremmer.

Kilde: http://www.jv.dk/...undt?rssTP

Oprettet af hugoboerge d. 11/06-2013 15:46
#2

Faktisk en hel zoologisk have naar det kommer til stykket. Manden opbevarede bare dyrene for en ven. God forklaring.

Oprettet af Bjarne d. 11/06-2013 17:09
#3

Forklaringen fra kriminelle skidesprællere, der tages med noget, de ikke burde have, er som regel

1. Jeg opbevarer bare for en god ven, som ikke er så god en ven, at jeg kan huske hans navn, eller hvor han bor.

2. Det er til eget forbrug.

Spændende at se, om nogen af dem kommer i anvendelse her....