Debatemne: Thailand Portalen (version 2004) :: øer mellem Koh Lanta og Koh Lipe

Oprettet af kirsten64 d. 22/08-2013 10:27
#1

Hej

Vi er ved at planlægge næste tur til syd Thailand.
Vi skal bl.a. på Koh Lanta og Koh Lipe.
Vi vil gerne gøre et stop på en ø mellem disse 2 steder, er der nogen der har nogle forslag og gerne Hotel forslag?
Vi har været på Koh Ngai, så det må gerne være en anden.

På forhånd tak

Oprettet af jimmikoldenborg d. 22/08-2013 11:11
#2

Hej
Dejligt I skal afsted igen:-)

Vi kender ikke så meget til øerne i det område, og vil derfor også besøge en ø der denne gang.
Hvilken ø vil du anbefale af Koh lipe, ngai, eller lanta? Eller måske 7 dage på 2 øer?
VH
Jimmi

Oprettet af kirsten64 d. 22/08-2013 11:57
#3

Hej Jimmi

Den er svær.
Koh Lipe er klart den smukkeste, men der sker ikke så meget og turen er lang, men som sagt det glemmer man. Vi har næste år valgt 6 overnatninger på Koh Lipe. Er man til afslapning med nogle gode bøger, samt snorkling og dykning kan man sagtens være der i en uge. Selvom der kan være mange mennesker, er der stadig dejligt, der er især mange i weekenderne, der kommer de fra Malaysia på weekend, som nogle sagde til mig: den er busy på den fede måde.
Man skal desværre nok snart besøge det, da det nok går som mange andre steder, de drukner i deres egen succes. Der er pænt på strandene omkring hotellerne, men hvor der ikke er hoteller, er der beskidt, så trist at se.

Koh Ngai var vi 3 nætter, der var dejligt, men der manglede atmosfære syntes jeg, godt at ha været der, men behøver ikke komme der igen.

Koh Lanta er større og derfor også flere muligheder for aktiviteter. Vi skal have 8 overnatninger der inden vi tager hjem. Vi boede på Long Beach der i den nordlige del og skal bo der igen.
Vi vælger Lanta til sidst, da den ligger tættest på lufthavnen og færgeselskabet fra Lipe vil jeg ikke stole på, hvis jeg skulle nå et fly Smile men det fungerer om man kommer fra A til B

Det er første gang, at jeg vælger at tage de samme steder hen, men Lipe og Lanta er så dejlige på hver sin måde.

Spørg endelig hvis du har andre spørgsmål Wink

Oprettet af jimmikoldenborg d. 22/08-2013 14:51
#4

Lyder dejligt.

Vi har rejst mange gange i Thailand. Se evt. vores hjemmeside www.koldenborg.dk (trænger til opdatering hvad angår alder på vores unger mm:-)) Tror at vi væger 6-7 dage på Lipe og det samme på Lanta. Vi skal også lige et smut omkring Bangkok og Chiang Mai. Det er vi efterhånden blevet afhængige af:-))

Vi har på alle vores rejser været en tur omkring Phuket 1 uge eller 2, men det er nok slut med det. Det er blevet for vildt. Men vi tager nok 2 dage for lige at se til dem vi kender dernede:-)

Kan du anbefale Hotel/Guesthouse på øerne?

Vh

Jimmi

Oprettet af kirsten64 d. 22/08-2013 16:13
#5

Den vil jeg lige kigge på

Der er også dejligt i Chiang Mai. I år havde vi flybillet til Phuket og syntes også det var fint, da vi ankom, men da vi kom tilbage på vej hjem fra øerne, sagde vi, at det behøver vi ikke mere. Så næste år vil vi se om vi kan få billetter til Krabi, har ikke bestilt endnu, da jeg syntes priserne er for høje, her fra det Jyske, vi satser på priskrig senere Smile

I år boede vi på Ricci House på Koh Lipe og det er et dejligt sted, midt på øen, så man kan gå til de forskellige strande, venligt personale og rent, men måske man skal vælge et hotel ved stranden, når det nu er så smukt og jeg har en dårlig ryg, så har det bedst på en stol i stedet for i sandet. Vi har ikke helt besluttet os hvilket hotel i år.

På Koh Lanta boede vi på Sayang Beach Bungalow og skal det også i år. Syntes det ligger godt i den ene ende af stranden, afgrænset af klippe på den ene side, så der kommer ikke så mange mennesker forbi og der er spisesteder langs stranden og personalet er meget venlige. Det ligger også lidt væk fra vejen, så der er stille.Der er heller ikke så langt til Saladan. Der er ingen pool, men stranden er god der.